Den 68-årige boheme Marcel Amphoux levede et meget tilbagetrukket og sparsommeligt liv i de franske alper.
Han var noget af en eneboer og levede i en lille hytte uden rinnende vand eller elektricitet.
Men takket være sin enkle livsstil kunne han samle en enorm formue sammen igennem tiden.
Han ejede også et stort stykke land i alperne, nær den lille franske by Puy-Saint-Pierre, som han havde arvet fra sine forældre.
Det uudnyttede stykke land lå perfekt og var ideelt til et vinterparadis med luksushotel og skiområde.
Værdien af det land, som Marcel ejede, blev øget med flere millioner hvert år – men Marcel var aldrig interesseret i at sælge.
Marcel sad altså på en formue, men for omverdenen var der ikke noget, der tydede på, at denne ensomme mand skulle være god for mange millioner.
Han ville dog dele sin rigdom med nogle få udvalgte blandt familie og venner. Derfor lod han opføre nogle hytter på den smukke beliggenhed, hvor de kunne bo som gæster – helt gratis.
Kvinder havde aldrig interesseret Marcel, men da han modte den 21 år yngre kvinde, Sandrine Devillard fra Paris, blev alt forandret.
Sandrine, en storbykvinde med rødder i Paris, bankede på døren i Marcels simple hjem i 2010.
Hun forklarede, at hun var mægler og meget interesseret i at købe det stykke land, som Marcel ejede.
Marcel nægtede at sælge. Men så prøvede Sandrine noget helt andet, hun bød ham på middag, og Marcel takkede ja.
Parret blev snart smaskforelsket.
Men både venner og familie forsøgte at advare Marcel, alle omkring ham var enige om, at denne mystiske kvinde bare var ude efter hans penge.
Og det umage par drog blikkene til sig – han var en simpel bondedreng og hun var en storbykvinde med dyrt mærkevaretøj.
Den franske avis Le Point beskrev det som at eneboeren Marcel “levede som en bjørn” oppe i de franske bjerge.
Udefra så det absolut ud som om, at Sandrine Devillard kun var interesseret i Marcels penge.
Men Marcel virkede samtidig lykkelig over, at have fundet sit livs kærlighed.
Og kun et år efter deres første date, giftede Marcel og Sandrine sig i 2011.
Parret blev viet på rådhuset i Puy-Saint-Pierre. Byen har en befolkning på knapt 500 personer og ligger gemt i en dal omgivet af snedækkede bjerge.
Sandrine var igen klædt i mærketøj – en glinsende rød kjole – og i hånden en buket blomster. Den tandløse Marcel havde ikke dyrt tøj på.
Protesterne fra gæsterne var højlydte.
“Folk buhede og skreg. Alle ville Marcel det bedste og mente, at Sandrine udelukkende var ude efter hans ejendom og penge,” fortæller Jaques, som bor i byen, til Daily Express.
Sandrine Devillard blev meget såret af mistankerne og rygterne, som omgav hende. Men efter brylluppet blev tvivlerne kun flere.
Et eksempel: Sandrine fortsatte med at bo i Paris, mens Marcel blev i sin hytte i alperne. Det nygifte par mødtes nærmest aldrig.
“Marcel er en mand, som hører hjemme i middelalderen, måske til og med stenalderen,” forklarede Sandrine og fortsatte:
“Jeg er en ægte Paris-indbygger. Jeg bor fortsat her. Men jeg besøger min mand, så ofte jeg kan. For at møde ham og få ham til at grine.”
Et år efter det omtvistede bryllup blev mystikken øget.
Marcel sad i bilen sammen med to af Sandrines venner, da ulykken skete. Førere mistede kontrollen over bilen og Marcel døde i bilulykken, mens begge Sandrines venner overlevede.
Der gik rygter om, at Sandrine havde haft noget med ulykken at gøre, men der fandtes ingen beviser.
En knust Sandrine græd sig igennem begravelsen, men hun fik ingen medlidenhed af Marcels familie og venner.
I forbindelse med begravelsen havde Sandrine nemlig meddelt, at hun var Marcels eneste arving, og at hun ville blive mangemillionær.
Da hun havde annonceret, at hun ville smide alle gæsterne ud, som boede i Marcels hytteområde, og i stedet bygge på landstykket, nåede reaktionerne kogepunktet.
Midt i kaosset kom dog en besked, som vendte hele historien på hovedet.
Da testamentet blev offentliggjort, kom det som et chok for alle – ikke mindst for enken Sandrine.
Det viste sig, at Marcel, lige inden sin død, havde skrevet i sit testamente, at alle hans ejendele, bygninger og penge skulle tilfalde familie og venner.
Sandrine fik ingenting. Det virkede næsten som om, at Marcel til slut fattede mistanke om noget.
Sandrine hævdede siden, at Marcels underskrift på testamentet var forfalsket og tog sagen til en domstol.
I 2016 kom den endelige dom, som fastslog, at underskriften var gyldig og ikke forfalsket, skriver den franske avis Dici.
