Den 22. august 1965 i den canadiske by Winnipeg blev to tvillingedrenge født – den ene tolv minutter før sin bror. Mor Janet og far Ron, som var i 20’erne, gav deres sønner nævnene Bruce og Brian.
Gennem det næste halve år udviklede tvillingerne sig som alle andre børn.
Men en dag fik de problemer med at tisse – og lægerne anbefalede omskæring som løsning. Detr gik yderligere to måneder, før moren og faren kørte tvillingerne til hospitalet St. Boniface. De kom frem til sygehuset efter at have kørt i en snestorm i april måneder – og snart skulle lægerne udføre det kirurgiske indgreb for at hjælpe drengene.
Den hårde snestorm gjorde, at kirurgen ikke nåede frem til sygehsuet, og en af assistenterne måtte tage over.
Men alting gik frygteligt galt.
Assistentens udstyr brændte lille Bruces penis. Derefter faldt organet af.
Katastrofen var et faktum – men forældrene kunne ikke gøre andet end at køre hjem med deres to drenge. Den ene af dem havde testikler, men ingen penis.
Moren og faren ledte deperat efter hjælp og kontaktede flere læger i månederne efter, dog uden resultat. Bruce Reimer kunne være nødt til at leve et liv uden penis.
Så dukkede en udvej pludselig op.
Moren og faren så et tv-program, hvor en lægepsykolog og selvudnævnt sexmissionær var gæst. Han præstenterede sine teorier om kønstilhørighed. John Money hævdede bestemt, at drenge kan vokse op som piger, så længe skiftet foretaget i en tidlig alder.
– Opdragelse og ikke natur afgør børns køn, sagde han.
Janet og Ron købte psykologens teorier og besluttede sig for at køre til Hopkins University i Baltimore for at møde ham. Da de nåede frem, sagde lægen, at han så drengen som en “perfekt kandidat” og foreslog, at han skulle gennemgå kastrering og hormonbehandling.
Forældrene sagde – efter at have talt med hinanden – ja til lægens forslag.
Bruce var 21 måneder gammel, da hans testikler blev bortopereret – men der var lidt af hans penis tilbage, fordi lægerne ikke ville hindre ham i at urinere.
Lægens råd til moren og faren var ikke at sige noget til Bruce, da de hentede ham. Derfor begyndte de at kalde ham Brenda – og hjemme havde de skiftet hans bukser ud med kjoler.
– For os gik det ret hurtigt med at acceptere kønsskiftet. Han var en smuk lille pige, sagde Janet Reimer i et canadisk tv-interview i 1997.
Men for Bruce var det begyndelsen på en lang lidelse.
Han ville ikke lege med andre piger og ville hellere lege med sin tvillingebrors legetøjsbiler. Da han begyndte i skolen, blev han drillet. De andre børn kaldte ham øgenavne som “det” og “kæmpepigen”.
– Min første lærer indså hurtigt, at jeg ikke var det mindste feminin. Et år efter skolestarten havde jeg ingen venner. Jeg var ensom og bitter, siger Bruce i et interview ifølge Aftonbladet.
Da Bruce fyldte ni år, begyndte familien at tvivle. Men lægen Money holdt fast i sin linje – og skrev videnskabelige artikler og beskrev eksperimentet med Bruce som en stor succes. For læger blev Bruce kendt som Joan/John-tilfældet.
“Barnets opførsel er så tydeligt en lille piges og så anderledes end sin tvillingebrors”, skrev Money.
Men tvillingebror Brian var ikke enig og har sagt, at den eneste forskel, han så ved sin bror, var, at han havde længere hår.
Moren var heller ikke glad for eksperimentet. Hun har forklaret, at hun “forsøgte at få ham til at opføre sig som en blid dame”, men at det ikke gik. Men for lægen var Bruce mere end et eksperiment. Det gav ham nemlig en unik chance for at vise, at hans teori holdt stik, eftersom Bruce havde en enægget tvilling. Han ville bevise, at opdragelse kunne, sammen med piller og kirurgi, ændre kønnet for altid.
Bruce har forklaret, hvordan han gik til skolebal som 11-årig og fik et kys af skolens populære dreng. Men han syntes bare, at det var ulækkert og sagde, at han hellere ville dø.
Da han kom i puberteren, var det tydeligt, at lægens eksperiment slog fejl. Han fik bredere hofter og bryster takket være østrogen, men udviklede også en bredere hals og fik muskuløse skuldre.
Alligevel ville lægen gå videre.
Nu pressede han moren og faren til at lade kirurger skabe en vagina til Bruce. Som ikke ville. Han sagde til forældrene, at de ikke måtte tvinge ham – at han i så fald ville tage sit eget liv.
Da brød faren fuldstændig sammen. I tårer fortalte han alt det, der var sket for Bruce.
– For mig var det en lettelse. Pludselig faldt alle brikker på plads. Jeg var ikke skør. Jeg ville vide, hvad jeg hed. “Bruce”, sagde far. Jeg samlede alt mit pigetøj sammen, hældte benzin på det og satte ild til det, fortalte Bruce.
Her begyndte Bruces lange vej tilbage. Han begyndte at tage drengetøj på, klippe sit hår, stoppede i skolen og fik hjemmeundervisning. Han skiftede navn til David og gemte sig i kælderen hjemme i to år. Samtidig skabte lægerne også en provisorisk penis til ham, da han var 16.
Han drømte også om at tage hævn mod lægen, der havde udsat ham for det seksuelle eksperiment. Han købte en pistol og truede med at dræbe Money.
– Jeg gik ind på hans kontor og sagde: ‘Ved du, hvad du har tvunget mig til at gennemgå?’. Han svarede ikke. Han græd bare, og jeg gik ud, siger han ifølge Aftonbladet i et interview.
Da folk spurgte om hans fortid, sagde han, at han var Brians kusine, og at Breda var død i en flyulykke. Han fik også problemer, når det kom til kontakt med kvinder. Han gik aldrig længere end et kys på kinden, bortset fra en gang. Da så kvinden hans kosmetiske penis og fortalte om den til andre.
David forsøgte tre gange at begå selvmod og endte i koma. Så vågnede han på et psykiatrisk hospital. Han måtte være i en hytte i bjergene i et års tid og fortalte derefter, at han havde tilgivet lægen, som udførte omskæringen på den stormfulde aften dengang. Desuden ville han tilgive dr. Money – hvis han fik en undskyldning.
David blev tildelt en erstatning fra sygehuset på cirka 600 000 for al den lidelse, han måtte gennemgå.
Han levede en anonym tilværelse frem til år 2000, hvor han udgav bogen “Som naturen skabte ham: drengen der voksede op som pige”. Den blev solgt i mange eksemplarer og vakte stor røre. Moren fortalte, at sønnen ville hjælpe andre børn i samme situation ved at udgive bogen.
Og Money? Hans teorier blev forkastet i forskerverdenen, da det blev fastslået, at mandlige hormoner før fødslen forvandler normale babyer til drenge. Ikke som Moneys teorier.
Til sidst krævede det fire operationer at gøre David til en mand fysiologisk set, og det medførte, at han kunne få et normalt sexliv. Men han ville aldrig blive far. Som 23-årig mødte han en kvinde. Hun havde allerede tre børn fra et tidligere forhold. To år senere giftede de sig.
Forskere, som har undersøgt sagen om David, har indset, at han var en helt. Han gav aldrig Money tilladelse til at udføre indgrebet, og i stedet kastedes han ud i en opvækst med forvirring og traumer.
I 2002 tog Davids tvillingebror Brian, som led af skizofreni, sit liv. Venner til David har fortalt, at David aldrig blev sig selv igen efter det. Nogle år senere forlod hans hustru og tre stedbørn ham. Han mistede sit arbejde, blev deprimeret og døde af en overdosis den 4. maj 2004. To år senere døde også den kontroversielle læge, dr. Money.
Ved begravelsen fortalte moren om alt det gode ved David. Hvordan han elskede musik. At han var kærlig og generøs.
Jeg bliver så rørt over Davids liv og historie, at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre.
Nu deler jeg det her videre for at ære hans minde og mod.
