Blind mand går på toget med en førerhund: Det de rejsende gør får hans tårer til at strømme

Avatar
Ane Thorhauge
 

Ane Thorhauge Read about Ane Thorhauge

Alle synes, at livet føles hårdt sommetider, og visse dage er det ganske enkelt betydeligt hårdere end andre. Men hvis vi løfter hovedet og ser os omkring, så er der ofte nogen, som har det værre.

Noget, som du slet ikke tænker over, som for eksempel at kunne se. Er en luksus, som ikke alle mennesker har.

Og for en del kan en så enkel ting, som at komme på arbejde, være en sand kamp.

For verden er ikke tilpasset efter dem, som har forskellige funktionsnedsættelser.

Togstationer, supermarkeder, skoler og busser, alle er tilpasset det gennemsnitlige menneske.

Og selvom der findes visse hjælpemidler og særlige sæder. Betyder det ikke, at en person med funktionsnedsættelse ikke har brug for hjælp fra sine medmennesker sommetider.

Men selvom vi ofte ønsker at se det bedste i andre mennesker, så opfører de sig ikke altid, som vi havde ønsket.

Amit Patel er en 37-årig lærer fra England. I 2012 blev han ramt af en blødning. Og fra den ene dag til den anden, var han nødt til at få en førerhund, Kika, for at kunne klare sig selv.

Amit er ofte til fods i den livlige by London, men selvom han har Kika, er det ikke altid helt let.

En dag, den 27. marts i år, var det ekstra hårdt. Så hårdt, at han næsten begyndte at græde på det proppede tog, som var på vej mod Waterloo East Station.

Sådan skrev Amit i et indlæg på Twitter:

”Vi gik i silende regn mod enden af platformen for at komme til området for personer med funktionsnedsættelse. Selvom jeg sagde til hunden, at den skulle “finde et sæde”, var der ingen i toget, som rejste sig og tilbød mig en siddeplads. Jeg var nødt til at stå med min ryg mod døren for ikke at vælte. Det var ekstremt hårdt for gulvet var glat. Vis lidt medmenneskelighed!”

Men det var ikke bare for Amit, at situationen var hård. Også Kika havde det hårdt på gulvet i det proppede tog. Det glatte gulv betød, at hun gled rundt og blev urolig.

Ingen undtagelse

Men den dag var ingen undtagelse. Amit og Kika bliver næsten ignoreret dagligt. Noget, som er ekstremt hårdt for både Amit og Kika, fordi Kika får svært ved at udføre sine arbejdsopgaver, når ingen flytter sig.

“Mennesker kan være så selviske. De lader som om, at de ikke hører det, når jeg spørger om et sæde er ledigt. Det er virkelig ydmygende, når jeg forsøger at finde noget at holde fast i, samtidig med, at jeg må holde øje med Kika. I de situationer, kan man se tårerne løbe fra mine øjne. Livet er svært nok, som det er,” skrev Amit på Twitter.

Jeg bliver så ked af det, når jeg læser det Amit skrev. Jeg plejer altid selv at forsøge at rejse mig, når jeg ser nogen, som er ældre, gravid eller har brug for at sidde ned af en anden grund. Men jeg ser også ofte unge mennesker, som ignorer personer med stok og krykker.

Ingen tilbyder at rejse sig, i stedet kigger de demonstrativt ned i deres mobiler og lader som om, at de ikke ser noget.

Det er frygteligt. Jeg håber, at vi kan hjælpes ad med at dele dette, så flere forstår, hvor hårdt det kan være ikke at få den hjælp, som de behøver.

Gør en god gerning, og ræk en hjælpende hånd ud, næste gang du ser nogen, som har brug for hjælp. Det skader i hvert fald ikke at spørge.

Del artiklen med dine venner på Facebook for at sprede forståelse for alle mennesker, som lever med en funktionsnedsættelse!

 

Læs mere om...

Seneste