Døden er skræmmende, men det er også noget, som for os alle til at mærke og være til stede i livet. Og når man kæmper med sorgen og bearbejdelsen af et smertefuldt tab, så findes der sjældent noget som betyder mere end at have hinanden – og ikke behøve føle sig ensom i den tomhed som opstår.
Så da Andrea mistede sin far bare måneder inden sit bryllup, så vidste hendes bror, at han var nødt til at gøre alt i sin magt for at være der på den store dag.
Og måden han skulle gøre det på skulle snart få tårerne til at løbe.
Det var sket så pludseligt. Bare måneder inden Andrea skulle giftes, var hendes var gået bort på grund af kræft. Tilbage stod familien med en ubærlig sorg og savn.
For Andrea var det ekstremt smertefuldt. Hendes inderste ønske havde været, at faren skulle føre hende op til alteret til brylluppet, at han skulle se hende sige “ja” til sit livs kærlighed og at han skulle byde hende op til den traditionelle far- og datterdans til bryllupsfesten.
Sådan blev det ikke. De havde haft et specielt bånd, og nu var hun knust.
Men lige så stærk båndet havde været mellem far og datter, lige så stærk er båndet mellem bror og søster.
Brudens bror havde set hendes smerte og lidelser, han ville intet hellere end at lindre sorgen på den store dag.
Hun skulle måske aldrig få en far- og datterdans – men broderen var meget besluttet på, at øjeblikket alligevel ikke skulle gå ubemærket hen.
Så han forberedte en speciel overraskelse.
Planen skulle afsløres til bryllupsfesten i menighedshuset. Andrea vidste ingenting.
Til sidst kom den store dag. Andrea giftede sig med sin store kærlighed, siden ventede bryllupsfesten i menighedshuset. Pludselig tog broderen mikrofonen… og bad om sin søsters opmærksomhed.
Det viste sig, at han havde lagt hjerte og sjæl i at kunne spille en sang til lejligheden.
Ikke nok med det, han skulle synge den selv for at hylde faren som var gået bort af kræft – og for at hylde sin elskede søster, som lige havde giftet sig.
Bedst af alt? Resten af mændene i slægten gik siden op på dansegulvet, hvor Andrea fik et øjeblik sammen med hver og en af dem.
Som du sikkert forstår var der ikke et eneste øje tørt i salen.
Andrea fik et minde hun aldrig kommer til at glemme, og en påmindelse om den stærke kærlighed som findes i familien.
Se den smukke film fra brylluppet i afspilleren herunder. Men du, hav lommetørklædet klar – for det er svært ikke at få en tåre i øjet over det her:
Vi er aldrig alene, og den her stærke historie er en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi tager hånd om hinanden i livets svære stunder.
Del videre med dine nære, hvis du også blev rørt over broderens fine gestus!
