Vi lever i en tid, hvor mange helst vil holde sig for sig selv. Du ved, vi snakker ikke med fremmede, med mindre vi skal. Vi sidder ikke ved siden af nogen i bussen, hvis vi ikke er nødt til det. Vi gider ikke engang stå for tæt på andre mennesker i køen i supermarkedet.
Det er måske præcis den sandhed, præcis den virkelighed, der gør, at dette klip – fra en tætpakket metrovogn midt i myldretiden – får gåsehuden til at sprede sig over hele kroppen.
Det er kun på grund af, hvad en mand i hjørnet bestemmer sig for at gøre, på grund af hvad en mand i hjørnet trækker op af lommen og spreder til de andre passagerer, at det hele pludselig bliver helt anderledes.
Den trykkende tavshed bliver til boblende latter, den tommer stirren på metrovognens trætte reklameskilte bliver til en udveksling af meninger og blikke – og ensomheden midt i menneskemængden bliver til et stort, smukt fællesskab.
Jeg skal ikke fortælle mere om, hvad der helt præcist sker, men jeg synes virkelig, at du skal bruge et par minutter på at se klippet i afspilleren herunder. Se især med cirka 47 sekunder inde i klippet. Her tager det virkelig fart.
Selv blev jeg i hvert fald rørt til tårer. Hvis du også bliver det, så tøv ikke med at dele klippet med dine venner på Facebook. Med flere begivenheder som den her kan vores verden måske blive bare et lidt varmere sted at leve i.
[arve url=”https://www.youtube.com/embed/xctzp0dp9uc” /]
Hver eneste dag er unik og speciel – så længe vi vil gøre den til det. Glem aldrig det og DEL gerne klippet videre for at minde venner og familie om det!
