Denne tekst henvender sig til alle os, som er født i 50’erne, 60’erne og 70’erne. Men teksten indeholder et budskab, vi alle kan lære noget af, hvilket også er derfor, jeg fik lyst til at dele den med jer.
Ifølge nutidens lovgivere og bureaukrater burde de af os, som var børn i 50’erne, 60’erne og 70’erne, slet ikke være i live i dag. Vores børnesenge blev malet med blybaseret maling. Vi havde ingen børnesikring på medicinflasker, døre eller skabe, og da vi cyklede, kørte vi ikke med hjelm.
Vi drak vand fra haveslangen og ikke fra en flaske.
Vi spiste brød med smør, drak sodavand med sukker, men blev ikke overvægtige, eftersom vi altid legede udenfor.
Vi delte en sodavand med vores venner og drak af samme flaske, uden at nogen døde af det.
Vi brugte flere timer på at bygge sæbekassebiler ud af gammelt skrammel, og kørte med fuld fart ned af bakken, kun for at finde ud af, at vi havde glemt at installere bremser. Men efter et par ture i grøften, fandt vi hurtigt en løsning på problemet.
Vi gik udenfor tidligt om morgenen for at lege hele dagen og kom hjem, når gadelysene blev tændt. Ingen kunne komme i kontakt med os hele dagen – vi havde trods alt ikke mobiltelefoner.
Vi havde hverken Playstation, Nintendo eller X-box – ingen videospil, ikke 99 forskellige tv-kanaler, ingen tablets, ingen mobiltelefoner, computere eller chatrum på internettet.
Vi havde venner! Og hvis vi ingen havde, gik vi udenfor og fandt nogen!
Husker du uheldene? Vi faldt ned fra træer, skar os, brækkede arme og ben, slog tænder ud, men ingen blev sagsøgt efter disse uheld. Det var netop uheld! Man kunne ikke give andre skylden – kun en selv.
Vi slogedes, blev gule og blå og lærte os selv at komme over det.
Vi fandt på lege med pinde og tennisbolde, og spiste jord og græs. På trods af alle advarsler, så skete der ikke noget med os, og græsset voksede ikke inden i vores maver resten af livet.
Vi cyklede og gik hjem til hinanden, bankede på døren, gik lige ind og blandede os i samtalen.
Nogle elever var ikke lige så kvikke som andre i skolen, så de faldt igennem, og var nødt til at gå året om.
Denne generation har fostret nogle af de mest risikovillige personer, de bedste problemløsere og opfindere nogensinde. De sidste 60 år har været en eksplosion af nye ideer. Vi havde frihed, fiasko, succes og ansvar, og vi blev lært, at vi skulle forholde os forholde til alt!
Du må hjertens gerne dele dette vigtige budskab til alle, som har overlevet de ‘farlige’ 50’ere, 60’ere og 70’ere!
