Mobning er noget af det værste jeg ved! Ingen fortjener at blive udsat for det, uanset om der er tale om en voksen eller et barn. Mobning hører ingen steder hjemme. Derfor blev jeg også berørt, da jeg læste denne historie.
Jeg kan sagtens forstå, at faderen blev vred og ikke vidste, hvad han skulle gøre, da han fandt ud af, hvad hans datter havde gjort mod en anden pige. Jeg synes virkelig, at han gjorde det helt rigtige i situationen, og jeg håber inderligt, at datteren fik sig en gevaldig lærestreg, hun aldrig glemmer.
Jeg håber, at hun forstår, at verden har brug for kærlighed, ikke had og og latterliggørelse. For vi får det alle bedre, hvis verden er et kærligt sted at være.
“Min datter Callie er, for mig, et af de sødeste mennesker. Hun får gode karakterer, har vidunderlige venner og har stadig tid til at være en god datter. Jeg har aldrig været nødsaget til at give hende stuearrest i løbet af den tid, hun har gået i skole. Hun har aldrig givet mig en grund til det.
Jeg er enlig far med tre døtre. Det er hårdt, men jeg troede, at det gik os godt. Callie er den ældste af mine døtre.
For et par dage siden modtog jeg en opringning fra en grædende mor, som fortalte mig, at min datter er med til at mobbe en anden pige i skolen. Sammen med sine venner havde Callie taget billeder af pigen i “sjove” positioner, såsom at hun bøjede sig ned for at samle noget op, hvorefter hun tilfældigvis vist sin numse-kløft. Pigen er overvægtig, og jeg tror, at mange af billederne havde noget at gøre med hendes størrelse.
Moderen fortalte mig, at hendes datter havde skåret sig selv i armene om morgenen, og at hun nu var indlagt på hospitalet.
Callie var på stranden den dag, og ville komme hjem efter et par timer. Jeg blev så vred, at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg har altid tænkt på hende som en god pige, der har respekt for andre, og det føltes som om jeg ikke kendte hende længere. Af hvad jeg havde fået fortalt, så var Callie lederen blandt pigerne.
Det var et par dage siden.
Så, i aften skulle Callie komme hjem klokken halv ni. Hun ringede til mig kvart over otte for at fortælle mig, at hun ville overnatte hos en ven.
Jeg svarede: “Nej, du kommer hjem med det samme”.
Så svarede hun: “Nej, jeg er her allerede. Farvel”, og lagde på. Så besluttede jeg mig for, at jeg ville hente hende hjem i stedet for at skændes med hende over telefonen.
Jeg kørte til hendes vens hus, men det var tomt. Derfor ringede jeg til hendes venners forældre, og fik til sidst fat i en eller andens bror, som fortalte mig, at alle pigerne var nede i parken. Da jeg kom derned, så jeg Helena stå med en en øl i hånden og en kasse øl ved siden af sig.
Jeg plejer ikke at blive vred, men nu havde jeg ganske enkelt fået nok. Jeg gik lige hen til hende og fortalte hende, at jeg ikke ville lave en scene, hvis hun fulgte med mig hen til bilen. Hun forvandlede sig til en helt anden person. “Jeg er snart over 18! Du kan ikke gøre dette mod mig. Du gør mig til grin over for mine venner!”. Så slog det gnister indeni mig.
Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg sagde, men det var noget i retning af: “Du burde skamme dig! Du har fået en pige til at ende på hospitalet på grund af, hvad du og dine venner har gjort, og nu har du løjet for mig, og du drikker alkohol. Din mor ville skamme sig over dig, jeg ved knap nok, hvem du er længere.”
Jeg lavede en scene, så hun fulgte med mig hen til bilen, og kørte hjem sammen med mig. Nu må hun ikke længere bruge sin mobiltelefon eller computer eller se fjernsyn, Jeg fortalte hende, at hun var tvunget til at logge ind på Facebook-gruppen, hvor de havde lagt billeder op af forskellige personer, som de anså for at være “grimme og nørdede”. Jeg fortalte hende, at hun skulle skrive til alle de personer, hun har taget billeder af og undskylde for det, hun havde gjort.
Efter hun havde gjort det, sagde jeg til hende, at hun havde udgangsforbud resten af sommeren. Alle hendes planer er aflyst, indtil jeg siger til. Hun kan bruge den almindelige telefen, hvis hun har brug for det, men kun hvis jeg er på medhør.
Andre ting, jeg har fortalt hende hun skal gøre, omfatter:
– En form for samfundstjeneste (jeg undersøger stadig mulighederne for dette)
– Når pigen kommer hjem fra hospitalet skal Callie besøge hende og sige undskyld til hende og hele hendes familie.
– Jeg har fjernet døren til hendes værelse, så hun intet privatliv har i et stykke tid.
Derudover har jeg fjernet alle de ting, som hun bruger, men som hun egentlig ikke har brug for. Jeg har blandt andet erstattet alle de dyre shampooer og cremer med billigere versioner. Jeg har fjernet alt fra hendes værelse, lige med undtagelse af hendes bøger og klaver. Så fortalte jeg hende, at hun burde prøve at læse lidt mere og øve på at spille på klaveret, som hun bad om for længe siden, men aldrig har brugt.
Jeg fortalte hende, at hun skulle tænke og sove lidt på det hele. Hvis hun gerne vil skændes med mig om alting, så er det op til hende. Men hvis hun tager sin straf, vil jeg overveje, hvor længe den skal vare.”
Her kan du læse faderens oprindelige indlæg. (På engelsk)
Du må hjertens gerne dele denne historie, hvis du mener, at faderen gjorde det rigtige, da han konfronterede sin datter og gav hende en lærestreg!
