Sandra Pedro levede et lykkeligt liv sammen med sin søn i portugisiske Bragadas i otte år. Men da hun indså, hun var gravid for anden gang, søgte Sandra læge med det samme.
På grund af sin sygdomshistorie vidste Sandra hvilke ricisi, en ny graviditet kunne medføre.
Sandra havde tidligere kæmpet mod lungeinflammation, haft hjerteproblemer og endda havnet i koma i en periode. Hun havde også gennemgået nyrekirurgi på grund af en tumor.
Men intet kunne stoppe denne 37-årige kvinde fra at kæmpe for at give sit barn chancen for at få livet – hun besluttede sig for at tage risikoen.
Desværre var lægerne forudsigelse og Sandras værste frygt korrekt.
Sandra havde netop fået barnets køn at vide (en dreng) og fundet navnet (Lourenco), da tragedien indtraf.
I februar 2016 blev Sandra ramt af en hjerneblødning, men selvom hun hurtigt blev kørt til intensivafdelingen, var der ikke meget, lægerne kunne gøre – hun blev erklæret hjernedød; en tilstand med uigenkaldelig skade på hjernens funktioner og det kliniske kriterie på død i de fleste vestlige lande.
Sandra var gravid i 17. uge og på sygehuset troede man også, at babyen havde mistet livet.
Men det, som siden skete, var aldrig nogensinde sket før i Portugal, og det er stadig et sjældent syn i hele verden.
Ved undersøgelsen, da hun Sandra blev erklæret død, opdagede lægerne, at babyens organer stadig fungerede. Drengens hjerte var stærkt og slog som normalt. Lægerne var alle helt målløse.
Overraskede over hvad de så, besluttede det medicinske hold sig for at sende testresultaterne til en etikkommite på sygehuset St. Joseph i Lissabon.
Kommiteen, sammen med Sandras familie og barnets far Michael Angelo Faria, blev enige om at fortsætte graviditeten og lade fostret udvikle sig.
Sandra blev en levede kuvøse, hendes krop holdt sønnen i live.
At holde moderens krop i gang var et stort og avanceret projekt. Udover de pårørende, som var ved Sandras side, var også et team på mere end 80 personer, som arbejdede døgnet rundt med behandlingen, som holdt gang i hendes krop.
107 dage senere skete det, som lægerne kaldte “miraklet” – hele fødegangen jublede, da den friske dreng kom ud og så verdens lys.
Sandras søn blev født ved kejsersnit efter 32 uger, vejede 2,2 kilo og var meget fint i stand i forhold til at være et for tidligt født barn, som var vokset i livmoderen hos en død mor.
Det var en usædvanlig situation for alle de indblandede, nogle af lægerne græd efter den ualmindelige fødsel, skriver britiske Daily Mail.
Efter kejsersnittet blev respiratoren slukket af familien, som fik lov at tage et sidste farvel med Sandra. Hun havde givet sit liv for sit barn.
I dag har drengen Lourenco det godt. Sandras bedsteforældre tager hånd om ham og visse uger er han hos sin far Michael.
Sandra var en modig mor, som kæmpede hele vejen frem til slutningen, selvom hun desværre ikke får at se sin søn vokse op. Men forhåbentlig lever hendes tapre ånd videre gennem Lourenco!
Vi sender også en stor tak til al det medicinske personale, som gav alt, hvad de havde i dette specielle tilfælde. Det er fantastisk, hvad læger og sygehuspersonale kan gøre.
Del gerne denne historie, hvis du også vil hylde Sandras minde og ønske familien lykke til i fremtiden!
