Jen blev adopteret, da hun var spæd. Det var i år 1978, og på tre måneder levede hun først hos en plejefamilie, før hun blev adopteret af sin elskede familie.
Da Jen var syv år, fik hun første gang at vide, at hun var adopteret. Den information var til at begynde med et hårdt slag for Jen, som måtte kæmpe for at finde sin plads i verden. Hun fik en mindre identitetskrise og ville vide mere om, hvor hun kom fra. Nu begyndte hendes jagt på svar.
Hvis man er blevet adopteret, kan en rejse for at finde sine biologiske forældre være ganske frustrerende. Det er en hård proces, som kan føre til, at man bliver ledt på vildspor.
Jen kiggede i registre og sammenlignede DNA. Tegnede stamtræer. Hun blev sågar interviewet i lokal-tv – men intet virkede. Hun var overbevist om, der er ikke var nogen, der ledte efter hende, sådan som hun selv søgte.
Flere år senere fik Jen en ny ledetråd. Da viste kalenderen marts 2015, og hun havde fundet en ny kusine, som måske kunne lede hende videre. Jen krydsede fingre.
Nu fik hun hjælp af en ekspert i slægtsforskning, og sammen regnede de ud, hvem der kunne være hendes mor – og syv eventuelle søskende!
Det var selvfølgelig store nyheder for Jen.
“Da jeg så fotoet, vidste jeg det straks. Det måtte være dem”, beskriver hun på sin egen Youtube-kanal.
Hun bestemte sig for at skrive et brev – men det viste sig at være svært.
“Jeg skrev det igen og igen.”
Men brevet blev returneret. Jen prøvede igen – og det samme skete. Det fik Jen til at tvivle – hun troede, at moren undgik hendes brev.
Nu begyndte hun at føle håbløsheden. Så gav telefonen en lyd.
Om aftenen den 6. maj fik Jen en besked via Facebook.
“Det var fra en, som jeg vidste var min søster”.
Inden hun åbnede beskeden, var hun overbevist om, at der ville stå noget i stil med “lad os være i fred”. Til at begynde med havde hun svært ved at opfatte, hvad der stod – men hun kunne se ordene “min lillesøster”, “hårdeste beslutning i hendes liv” og “har altid elsket dig”.
Næste dag talte hun for første gang med sin biologiske mor.
Hun vidste, at brevet var kommet, men hun havde undgået det, fordi hun troede, at der ville stå, at datteren hadede hende.
To måneder senere pakkede hun og familien og begyndte en 17 timer lang rejse. Målet: At møde Jens mor og søskende. For første gang nogensinde.
Nu lader vi billederne tale for sig selv.
Så smukt!
Del og spred gerne Jens historie videre, så flere adoptivbørn kan mærke håbet, hvis de vil opsøge deres egne slægtninge!
