Kunne du også lide at være hjemme som syg, da du var lille? Det kunne jeg i hvert fald. Det indebar, at jeg blev forkælet af mor hele dagen. Jeg kan især huske, når hun lavede min yndlingsopskrift – kylling med nudler, for at jeg skulle få det bedre.
Men i de tilfælde hvor et barn er alvorligt syg, er det ofte en anden historie. Og det er desværre præcis hvad der skete med toårige Vivian Keith fra St. Louis. Både pigen og forældrenes mareridt blev til virkelighed, da Vivian blev nødt til at blive behandlet på sygehuset i en afdeling næsten isoleret fra verden udenfor.
Men da den lille pige følte sig mest ensom – opstod et venskab som ingen kunne forudse. Læs og se om du også bliver overrasket over den her fortælling.
Vivian Keith var bare to år gammel, da hun blev diagnostiseret med akut lymphoblastic leukemia. Diagnosen indebar ikke bare at 2-årige Vivian var tvunget til at kæmpe for sit liv, hun var også nødt til at blive isoleret fra omverdenen på grund af kemoterapien. Hendes eneste kontakt med verdenen udenfor var gennem sygehusvinduet.
Tilbragte timer med at kigge ud
Vivian tilbragte mange timer med at kigge ud, og efter et stykke tid lagde hendes forældre mærke til, at der var noget særligt som fangede hendes opmærksomhed. Det Vivian kiggede så opmærksomt på var en gruppe bygningsarbejdere som arbejdede lige udenfor Vivians vindue. Det var ikke til at undgå pigens opmærksomhed på mændene – og det varede ikke længe inden arbejderne opdagede, at de havde fået en tilskuer.
Og Vivian var virkelig en hengiven tilskuer – hver dag sad den lille pige i sygehusvinduet og vinkede til mændene som arbejdede nedenfor.
Vinkede til bygningsarbejderne hver morgen
Det tog ikke lang tid, inden Vivians mor indså, hvor vigtigt den her rutine var for Vivian – takket være bygningsarbejderne havde den lille pige stadig kontakt med verden udenfor.
– Hver morgen vågnede vi og vinkede til arbejderne. Og vi var altid nødt til at vinke, indtil nogen havde vinket tilbage, fortæller moren Ginger Keith til USA Today.
Vivian var altid på plads, uanset dag
Travis Barnes og Greg Combs var en del af holdet som arbejdede udenfor vinduet på Barnes-Jewish og St. Louis Children’s sygehus, hvor Vivian blev plejet.
Og selvom de vinkede til mange forskellige børn gennem tiden, hvor de var der, mener begge mændene, at der var et barn som virkelig skilte sig ud. Uanset hvilken dag det var, så var Vivian altid på plads i vinduet for at vinke til mændende.
En dag da den modige lille pige havde haft det ekstra svært på sygehuset, og både hun og moren næsten ikke orkede noget, skete der pludseligt noget helt uventet. Pludseligt opdagede de en besked uden for vinduet – og moren havde svært ved at holde tårerne borte, da hun så, hvad der stod.
Det var tydeligt, at lille Vivians skæbne havde berørt mændene på byggepladsen. Men fortællingen om deres venskab stopper ikke der.
“Man bliver virkelig rørt”
Efter at moren og datteren havde set den personlige meddelese, bestemte de sig for at mødes. Vivian skulle endelig mødes de venlige mænd som havde holdt hende med selskab gennem den isolerede tid på sygehuset.
Og mændende var lige så glade over at hilse på Vivian.
– Man bliver virkelig rørt, og indser hvor godt end eget liv er fortæller Travis Barnes til USA Today.
Her kan du se det fantastiske øjeblik, da de uventede venner endelig mødes rigtigt – uden et vindue og nogle etager som skiller dem ad.
https://youtu.be/xi3DQl3J62U
Det er svært ikke at blive rørt, når man ser hvor meget den ger kontakt har betydet, både for den lille pige og mændene. Del så flere kan tage del i denne hjertevarmende historie!
