Billedet af de to ældre mænd er et genrebillede Foto: Flickr/Wikimedia

To pensionister flygtede fra plejehjemmet: Tog på metal-festival

At tage på festival er en stor interesse for mange unge mennesker. En interesse, som nogle holder fast i.

Anden til fjerde august afholdes den årlige metalfestival Wacken open air i Tyskland.

Noget, som fristede to ældre herrer, som bor sammen på et alderdomshjem, skriver svenske Aftonbladet.

 

For ikke at gå glip af festlighederne flygtede de pludselig fra hjemmet og begav sig mod det sted, hvor festivallen blev afholdt.

Det er stadig uklart, hvordan de kom derhen. Men omkring klokken tre om morgenen blev de to mænd fundet af politiet uden for festivalområdet.

Foto: Wikimedia

Havde fået smag for festivalen

”De havde tydeligvis fået smag for festivalen, men virkede desorienterede og apatiske,” siger en talsmand for politiet til public service-kanalen NDR.

De ældre mænd, som havde været savnet fra plejehjemmet i flere timer, skulle hentes på pladsen af organiseret transport.

Men festivalgængerne virkede ikke som om, at de var interesserede i at tage hjem. Så til sidst måtte politiet følge dem hjem for at undgå, at mændene stak af på nye eventyr.

Synes du, at herrene gjorde det rette, da de flygtede for at have lidt sjov? Del gerne din mening i kommentarfeltet!