I størstedelen af 11-årige Abby Furcos liv havde hun kendt til én ting: kræft.
Denne søde lille pige fik diagnosen leukæmi i 2011, da hun var bare fire år gammel.
På den tid gav lægerne hende bare 20 procents chance for at overleve.
”Vi blev helt knuste”, siger Abbys mor Patty Furco til People og fortsætter:
“Lægerne forklarede i princippet, at hun skulle dø, da der ikke fandtes meget håb”.
Gennem de kommende seks år gjorde familien alt de kunne for at hjælpe Abby, og give hende det bedste liv de kunne.
Hun gennemgik en benmarvstransplantation, intensiv kemoterapi og strålebehandling samt var med i forskellige pilotprojekter for forskellige testmediciner.
“Vi forsøgte at overøse hende med kærlighed, eftersom vi vidste, at vi kunne miste hende”, siger Patty.
“Der fandtes stunder, hvor vi ikke vidste, om hun skulle komme igennem det, hun havde haft så mange infektioner, som kunne have afsluttet hendes liv. Alt vi kunne gøre var at kigge på hendes kamp og håbe, hun fik det bedre”.
I oktober 2013 kom et glimt af håb. Abby havde afsluttet sine behandlinger og under et “smukt” år, kunne hun bare være som alle andre børn og nyde livet. Hun gik i skole, gik til fodboldtræning og var pigespejder.
Men den efterfølgende september var kræften tilbage, og denne gang var det værre end nogensinde.
“Så hårdt som den første diagnose ramte os… Denne gang blev vi afprøvet, hele vores eksistens blev sat på prøve”, mindes Patty.
“Abby blev helt urørlig, hver bevægelse gjorde ondt på hende og hun mistede evnen til at tale”.
Den lille pige fik yderligere en benmarvstransplantation i februar i 2015, men bare 15 dage senere fik hun diagnosen Graft-versus-host sygdom, en tilstand hvor den donerede benmarv begynder at angribe modtagerens eget væv og skade den.
Næste måned begyndte Abbys nyrer at give op. Hun kom på intensivafdelingen, og lægerne fortalte forældrene, at de var nødt til at sætte deres datter i dialyse, eller ville hun dø inden for 48 timer.
Det var tid til at sige farvel.
“Lægerne fortalte, at det var tid til at lade hende gå, hun var kun vågen en time om dagen”, siger moderen Patty.
“Vi begyndte at forberede vores andre døtre på, at deres søster skulle dø”.
Abby blev placeret på en afdeling for syge i livets slutfase, hendes mormor og morfar fløj til sygehuset for at sige farvel til deres elskede barnebarn.
Forældrene var nødt til at begynde den hjerteskærende opgave at planlægge deres datters begravelse. De valgte type af kiste, planlagde hvilken musik som skulle spilles og kontaktede præsten.
Men siden skete der et mirakel – Abby vågnede.
“Det første hun sagde til os: Jeg har så meget mere at leve for”, husker Patty.
“Vi kunne ikke tro vore egne øjne”, siger moderen og fortsætter:
“På bare nogle dage, uger og måneder begyndte hun at blive stærkere. Det var et utroligt mirakel”.
Lægerne er enige – der findes absolut intet medicinsk, der kan forklare Abbys helbredelse.
”Vi hjalp hende på hospice. Men da vi begyndte at bakke tilbage, fjerne behandlinger og den tunge medicin, så begyndte hun at få det bedre og blev helbredt på egen hånd”, siger Abbys læge, Jacob Wessler, pædiatrisk hæmatolog og onkolog
”Hun har haft op- og nedture, men hvis hun fortsætter på denne måde, får hun os til at se dumme ud”, siger han og fortsætter: “Abby har trodset alle odds”.
Abby er nu i bedring og får medicin to gange om dagen. Hendes prognose er stadig usikker, men hendes familie er håbefuld.
De tager hver dag som den kommer, og nyder hvert øjeblik med deres lille pige!
“Vi så hende dø og komme tilbage til livet”, siger Patty. “Nu ser vi fremad”.
Uanset hvor grim en sygdom kræft er, specielt når den dræber børn, viser Abbys historie, at der findes et lys i mørket.
Støtten fra fremmede, familie, venner og klassekammerater er utrolig – det har hjulpet den lille pige igennem ting som ingen børn burde tvinges til at gå igennem.
I juni 2017 fik Abby bortopereret sit Hickman-kateter, et indopereret intravenøst katetersystem som kontinuerligt indfører kemoterapi og for personer som behøver dialyse ofte. Et stort fremskridt!
Ingen troede, at Abby skulle overleve, da hun fik diagnosen leukæmi i 2011, men trods alle prøvelserne har den modige og seje pige vist, at hun ikke har tænkt sig at give op.
I september fyldte denne seje pige 11 år! Selvfølgelig skulle dette fejres med de bedste kammarater og familien, det blev en rigtig herlig fest med masser af muffins!
Abbys rejse fik i hvert fald mig til at fælde en tåre, det var længe siden jeg havde læst om sådan en inspirerende og hjertevarm lille pige.
Nu krydser jeg fingre for, at denne herlige og modige pige kan fortsætte med at leve sit liv – langt væk fra kræftmedicin, sygehusslanger og dialyse!
Del hendes historie på Facebook, hvis du er enig!
