For tre år siden havde Juan Pedro Franco Guinness verdensrekord blandt overvægtige personer i verden. Med sine næsten 589 kilo var Juan “verdens fedeste mand”, og hans enorme overvægt gjorde, at han ikke kunne gå på egen hånd i flere år.
Men selvom det virker umuligt at tabe sig, når man ikke kan rejse sig op, så tog Juan en beslutning. Nu har han tabt sig mere end 300 kilo.
Det hele begyndte med, at Juan var ude for en bilulykke, som gjorde ham sengeliggende. Efter dette skulle mange år gå med at sidde stille og spise, hvoraf sidstnævnte steg til ekstreme mængder.
Verdens fedeste mand i Guinness rekordbog
Da Juan var 35 år gammel var vægten nået langt over 500 kilo, og Juan blev udnævnt som “verdens fedeste mand”.
Ikke at kunne gå på grund af sin fedme var dog ikke noget Juan ønskede, og udnævnelsen i Guiness rekordbog var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Juan besluttede sig for at gennemgå en livsændring mod alle odds.
“Det første jeg vil gøre, når jeg kan gå igen, er at takke Gud. Gå ture, mærke luften, opleve gaderne, være udenfor. For at være i sengen, spærret inde mellem fire vægge og se sig omkring er meget tungt”, sagde Juan, da BBC interviewer ham på sygehuset inden de første operationer.
Tabte over 300 kilo
For overhovedet at kunne bevæge sig, var Juan nødt til at gennemgå flere operationer. Da disse var udført, tog han sine første skridt i ti år og påbegyndte sin stærke vægtrejse.
På tre år er det lykkedes Juan at tabe over 300 kilo, og han er ikke færdig.
Juan er ikke længere klassificeret som verdens fedeste mand, og for ham er det en sejr at kunne gå og have fået sit liv tilbage igen. Nu håber han at kunne tabe sig endnu mere.
At gøre noget ved sin vægt, når man ikke engang kan gå, virker umuligt, men det lykkedes for Juan. Lad Juan være en inspiration for de, som har svært ved at hanke op i sig selv. Kan denne mand kan alle. Det er aldrig for sent at foretage en livsændring.