Foto: BLU/TV 2

Ærlig Christian fra ’Landmand søger kærlighed’: Krummer tæer over dette

Christian Trojel fra ‘Landmand søger kærlighed – jorden rundt’ har det lidt underligt med, at familien kan se ham i det populære TV 2-program.

29-årige Christian Trojel er en af de tre landmænd, som leder efter kærligheden i det nye TV 2-program ’Landmand søger kærlighed – jorden rundt’.

Men den unge landmand, som bor og arbejder i Australien, har det lidt underligt med at skulle se sig selv på skærmen.

Det skriver Realityportalen.

Foto: BLU/TV 2

– Jeg ved ikke helt, om jeg vil se programmet. Jeg ved jo også, hvad der sker. Og så synes, at det er noget mærkeligt noget at se sig selv på tv. Det ved jeg ikke, om jeg har brug for. Heldigvis er der ikke så mange omkring mig i min hverdag hernede i Australien, der kommer til at se det. Ellers tror jeg heller ikke jeg havde meldt mig til. Jeg krummer da lidt tæer over, når min familie derhjemme skal sidde og se med. Men så er det jo dejligt, at jeg kan gemme mig hernede i Australien godt og grundigt, så det ser jeg helt klart som en fordel, siger Christian Trojel til Realityportalen.

Christian Trojel fortæller da også, at han var noget skeptisk omkring at være med i et datingprogram på tv. Han er dog glad for, at han valgte at sige ja og beskriver det som en sjov oplevelse.

Du kan følge landmændene i deres jagt på kærligheden hver tirsdag klokken 20.00 på TV 2.