Som forælder vil man selvfølgelig gøre alt for, at ens børn har det godt og er trygge.
Netop derfor blev Gina Arnold også forundret over sin unge datter Aubreys opførsel en dag, da hun kørte hende i skole.
For datteren blev nemlig meget skuffet, da hun blev sat af lige foran skolen, eftersom hun gerne ville sættes af langs gaden et stykke fra skolen.
Gina fandt dette meget mærkeligt, og valgte derfor at spørge sin datter, om hvorfor hun var så skuffet.
Til det spørgsmål forklarede Aubrey, at hun gerne ville “tale med den søde, lille gamle mand”, inden hun gik ind på skolen.
Dette ville formentligt få alarmklokkerne til at ringe hos alle forældre, men efter at have mødt den ældre mand, som børnene kaldte “Mr. Knuckles”, vidste Gina, at der ikke længere var grund til at være bekymret.
This has been a bucket list activity for the past year. Before iPads and all the crazy technology years ago my mom would…
Posted by Gina Michelle on Saturday, November 18, 2017
Har motiveret elever i 15 år
“Han står ved trappen, hvor du sætter mig af, og siger nogle opmuntrende ord til alle eleverne, når de går ind. Han taler om venlighed, giver råd og ‘fist bumps’! Det er den bedste del af dagen!”, fortalte datteren til Gina.
I de sidste femten år har Wally “Mr. Knuckles” Richardson stået ude foran Marina Village Middle School i El Dorado Hills, Californien.
Her har han helt frivilligt stået og givet alle elever gode råd og lidt positiv energi før skoledagen. Hver morgen hilser 94-årige Wally Richardson på forældrene med et vink og børnene med hvad han kalder “Wally-isms”.
Guys! This is literally one the coolest things I have ever seen. Ya’ll know I am all about encouragement! This takes it…
Posted by Gina Michelle on Tuesday, August 21, 2018
Wally Richardson er en 94-årig veteran, som var med i USAs flåde under Anden Verdenskrig. Wally var også kamppilot under Koreakrigen og fløj siden for flyselskabet United Airlines – men han er endnu ikke stoppet med at tjene sit land trods sin imponerende alder.
Hele denne tradition startede for 15 år siden, da han var ude på sin daglige gåtur. Han tænkte, at han ville dele lidt af sin livserfaring ud til børnene, inden de bliver for “seje” til at lytte.
I stedet for at kæmpe i krig kæmper han nu for at forbedre landet fra fortorvet foran den lokale skole. Hans egne livserfaringer gør ham til en ekspert på det, som børnene ikke kan læse om i skolebøgerne.
Aubrey og de andre børn kalder ham for “Mr. Knuckles”.
“Knuckles” giver børnene visdom og kundskab – sammen med en gratis såkaldt fist-bump.
“Vær altid venlig”
En af Wallys vigtigste livslektioner er, at man altid skal være så venlig som muligt. Og når Wally fortæller dette, svarer børnene i kor: “Det er altid muligt!”
Moren Gina satte selvfølgelig datteren af tæt ved Wally, og valgte også at tage et billede af den godhjertede ældre mand.
Hun lagde det på Facebook med en hyldesttekst, der hurtigt gik viralt.
“Det her er præcis den type kærlighed og støtte, som vores skoler har brug for. Den her mand står ude foran skolen hver dag og kommer med opmuntringer til alle eleverne, som kommer i nærheden af ham”.
Ikke overraskende er skolens personale meget taknemmelige for Wallys gode gerning, da han lærer børnene noget, som de ikke kan lære fra skolebøgerne.
Og selvom der er 80 års aldersforskel mellem Wally og de ældste elever, så er det noget, alle glemmer i det øjeblik, hvor veteranen af sit gode hjerte giver livslektioner ud af “kærlighed og venlighed”.
“Der behøves bare en vigtig voksen i et barns liv, som kan påvirke dem for altid, og Wally er den person for børnene”, siger Cheryl Olson, som arbejder på skolen.
En inspirerende mand
“At vide hvad der er rigtigt betyder ikke meget, hvis man ikke gør det rigtige”. Det er bare et af de mange tankevækkende citater fra Wally Richardson.
Tidligere fik Wally selskab af sin kone, men med årene har hun fået store problemer med at gå. Men Wally nægter at give slip på traditionen, og har nu besluttet at stå der hver dag alene for at byde børnene velkommen.
Til CBS News forklarer Wally, hvorfor han fortsætter med at gøre det han gør. Og der er ingen tvivl om, at han lykkes med at give dem det.
“Hvis de kan være søde og elske mennesker i livet, så kommer de ikke til at have nogle problemer”, sagde Richardson.
Wally er virkelig en inspirerende mand, der med sit store hjerte og livserfaring gladeligt deler ud af sine visdomsord, så børnene på den måde lærer noget, de ikke kan læse om i skolebøgerne.
Han har i 15 lange år helt frivilligt taget sig tid til at danne meningsfulde venskaber og inspirere de børn, der snart bliver fremtiden for det land, han engang kæmpede for.
Denne historie er en vigtig påmindelse om, at det er vigtigt at tage sig tid til at tale med vores ældre medborgere! For de er fulde af visdom og historier, om du måske aldrig kommer i nærheden af at læse i bøger eller se på videoklip på internettet.
Tøv ikke med at dele artiklen med dine venner på Facebook, hvis du er enig!