I dag er det meget normalt at have både tatoveringer, piercinger og andre kropsudsmykninger. I modsætning til “gamle dage” er disse kropsudsmykninger ikke længere forbeholdt havnearbejdere, rockere eller håndværkere osv. Nej, i dag er det meget normalt, at læger, direktører, sygeplejesker og kontorarbejdere har tatoveringer.
Kort sagt er det blevet allemandseje, og det synes jeg faktisk kun er fint. Men man kan desværre ikke komme uden om, at mange stadigvæk har en tendens til at dømme ud fra udseendet. Det er ikke kun skammeligt, det er også forkert, da ens udseende ikke definerer, hvem man er som person.
Hvilket denne historie er et meget godt bevis på.
Ligesom tusindvis af andre mennesker har Mary Walls Penney, som er hovedpersonen i denne historie, valgt at farve sit hår, er tatoveret og har piercinger. Det er der jo egentlig ikke noget underligt i – men da Mary en dag var ude for at handle, kom hun ud for en rigtig ubehagelig oplevelse. En ekspedient i et supermarked mente ikke, at en kvinde med Marys job kunne se ud, som hun gjorde.
Mary arbejder nemlig som sygeplejerske – og man kan da ikke byde patienterne sådan et udseende, mente ekspedienten.
Det fik Mary til at komme med et genialt svar, som nu hyldes på hele nettet for dets smukke budskab.
Her er Marys svar på tiltale
“Efter arbejde tog jeg i supermarkedet for at hente et par ting.
Da jeg betalte, kiggede ekspedienten på mit navneskilt og spurgte: “Hvad arbejder du så med der?”
Jeg svarede: “Jeg er sygeplejerske.”
Hun fortsatte: “Jeg er overrasket over, at de lader dig arbejde der, når du ser sådan ud. Hvad siger dine patienter til dit hår?”
Så vendte hun sig mod den ældre dame, der stod bag mig i køen: “Hvad synes De om hendes hår?”
Den venlige gamle dame sagde: “Jeg har intet imod dig, min ven, men det er ikke lige mig.”
After work I went to the store to pick up a few things.While checking out, the cashier, looked at my name tag and…
Posted by Love What Matters on Thursday, July 14, 2016
Så fortsatte ekspedienten med at kommentere, at de ikke tillod den slags, selv da hun arbejdede på en fastfood-restaurant, og at hun var chokeret over, at et sygehus ville tillade sådan noget.
Nå, men her er, hvad jeg tænker. Jeg kan ikke huske et tidspunkt, hvor min hårfarve har forhindret mig i at give livreddende behandling til en af mine patienter. Mine tatoveringer har aldrig afholdt dem fra at holde min hånd, når de har ligget bange og grædende, fordi Alzheimers har stjålet deres sind. Mine talrige øreringe har aldrig forstyrret mig i at høre dem fortælle om dengang, da deres liv var bedre eller lytte til dem, mens de har fortalt om deres sidste ønsker. Min tungepiercing har aldrig holdt mig fra at opmuntre en ny-diagnosticeret patient eller trøste en sørgende familie.
Så forklar mig venligst hvordan mit udseende, sammen med mit glade væsen, gode hjerte og smilende ansigt har gjort mig uegnet til at give sygepleje og ude af stand til at gøre mit arbejde!”
Udseendet bestemmer ikke, hvem man er, og om man er god til sit arbejde eller ej.
Del meget gerne artiklen, hvis du også synes, at vi alle skal have lov til at se ud, som vi har lyst til!
