Hvis vi har modet til at åbne op og byde fremmede mennesker indenfor, kan det være, at vi er så heldige at få uventede minder for livet.
Men det handler op at være opmærksom og lytte. For vi har alle forskellige historier, der kan fascinere. Især vores ældre medborgere kan fortælle historier, da de trods har levet lange og begivenhedsrige liv, og ofte ikke har noget imod at fortælle om det.
Netop det er denne hjertevarmende et strålende eksempel på.
Følgende historie er delt på Facebook-siden “Love What Matters” af en bilist fra amerikanske Martinsburg. Han fortæller om en dag, hvor han under en køretur så en mystisk ældre dame gå rundt midt på vejen.
Han kendte hende ikke og tænkte, at det hele var lidt mærkeligt. Derfor besluttede han sig for at se efter, om hun havde det godt. Han nærmede sig hende forsigtigt, rullede bilruden ned og spurgte, hvor hun var på vej hen.
Fik et chok
Kvinden svarede, at hun var på vej ned for at handle i butikken i byen Hedgeville, hvilket kom som et chok for manden i bilen.
“Jeg fik et chok – det tager 10 minutter at køre til Hedgeville fra hvor vi befandt os”, fortæller bilisten, som nu ønskede at vide, hvorfor hun ville gå hele vejen til butikken.
Hun fortalte med tårer i øjnene, at hun plejede at bo der, men efter sønnens død var hun blevet overflyttet til et plejehjem i Martinsbrug – hvor hun ikke kendte nogen.
Rørt af damens historie spurgte manden, om hun ville have et lift.
“Hun så lidt forvirret ud, så jeg sagde, at jeg kunne køre hende derhen, hvor hun gerne ville, og så kunne jeg køre hjem igen.”
Den ældre dame hoppede heldigvis ind i bilen – og bilisten skulle få en af sit livs mest mindeværdige køreture.
“Hun var utrolig”
De to begyndte at tale lidt frem og tilbage, og hun fortalte ham, at hun hed Isabelle og var 93 år gammel. Hun fortsatte ivrigt med at fortælle om sit liv, sine fem ægteskaber og bjergene i den by, hvor hun voksede op som barn.
“Hun var utrolig, så fuld af liv og humor”, skriver manden.
Med alle de spændende historier, som Isabelle havde at fortælle, gik køreturen som en drøm. Da isabelle gik ind for at handle, ventede manden i bilen udenfor – og blev meget overrasket over, at den 93-årige kvinde kom hurtigt ud af butikken igen.
Hun havde bare købt en kop kaffe til at tage med sig. Det eneste formål med gåturen til sin tidligere hjemby var at finde nogen at snakke med, hvilket manden indså, da han kørte hende hjem.
Glemte sin adresse
På vej hjem glemte Isabelle sin adresse. Hun spurgte den venlige bilist, der havde samlet hende op, om han vidste, hvor hun boede. Han smilede bare og svarede:
“Nej, men vi bliver bare ved med at køre, så husker du helt sikkert adressen efter et stykke tid.”
Og sådan blev det. De to blev ved med at køre rundt i byen, og Isabelle fortsatte med at fortælle historier om sit liv. Hvordan hun allerede i en alder af 12 år arbejdede på en gård, hvor hun mødte sit livs første kærlighed.
Efter at have kørt i et stykke tid og en masse historier rigere fandt Isabelle til sidst hjem. Inden den 93-årige dame steg ud af bilen, vendte hun sig mod manden, som havde stoppet og samlet hende op.
“Jeg ved ikke, hvor du kom fra, men jeg vil gerne takke dig.”
Bilisten var nødt til at bide tænderne sammen for ikke at fælde en tåre. Han gav hende sit telefonnummer og sagde, at hun bare kunne ringe, hvis hun havde brug for hjælp.
Han sammenfatter sit livs mest spændende køretur på følgende måde:
“Jeg kommer nok aldrig til at møde Isabelle igen. Men hun gav mig et helt utroligt eventyr ved at fortælle om sit liv, og hvordan tingene foregik i gamle dage. Jeg håber, at Isabelle har det godt, og hun skal vide, at hun er fantastisk og ramte lige ind i mit hjerte i dag.”
Vi må aldrig glemme vores ældre medborgere, de har så meget at dele og fortælle om emner, vi kan lære af eller blot få os til at smile. I enhver aldrende krop er der en ånd, der ønsker at forblive ung, selvom alle kroppe ikke samarbejder som de engang gjorde.
Bilisten i denne historie fik et minde for livet ved at lytte og hjælpe 93-årige Isabelle. Ved at dele denne historie kan man håbe, at vi kan inspirere andre til aldrig at ignorere vores ældre medborgere – og at en god gerning aldrig er forgæves.
