Mange gør ihærdige forsøg på at undgå det, men det er umuligt, da det er naturens gang. Vi bliver alle gamle på et tidspunkt, det er et faktum.
Men selvom man ikke kan stoppe aldringsprocessen, kan man gøre alt for, at vejen mod alderdommen bliver fyldt med sjove og gode minder, som vi kan huske tilbage på, når håret begynder at blive lidt mere gråt.
Hvis man er så heldig med at være beriget med børn og børnebørn, kan man forhåbentlig se frem til godt selskab, når man bliver gammel.
Følgende historie fandt jeg på sitet Inspiremore, og selvom den efterhånden har et par år på bagen, synes jeg, at budskabet var vigtigt at dele videre.
Derudover ved jeg heller ikke, om historien er sand eller ej, men det gør faktisk ikke så meget, da den er så hjertesvarmende og smuk.
Historien handler om en mor, der har skrevet et brev til sin datter, da hun gerne vil forberede datteren på, hvad hun kan forvente, når hendes højtelskede mor bliver gammel.
Alle burde læse den, for vi bliver alle gamle på et tidspunkt. Læs historien her nedenfor og del den med dine venner, når du er færdig!
En mors brev til sin datter
“Min kære datter,
Dagen, hvor du bemærker, at jeg er ved at blive gammel, vil jeg bede dig om at være tålmodig, men mest af alt vil jeg, at du prøver at forstå, hvad jeg går igennem. Hvis jeg gentager det samme tusind gange, når vi taler sammen, så skal du ikke afbryde mig og sige: “du sagde nøjagtigt det samme for et minut siden”… Bare lyt, så er du sød. Prøv at huske de gange du var barn, og jeg plejede at læse den samme historie for dig nat efter nat, indtil du faldt i søvn.
Når jeg ikke har lyst til at bade, så bliv ikke vred og skæld mig ikke ud. Kan du huske, hvordan jeg var nødt til at løbe rundt og finde på undskyldninger for at tvinge dig i bad, da du var en lille pige?
Når du ser hvor hårdt, jeg kæmper, når det kommer til computere og de moderne mobiltelefoner og hvad ved jeg, så giv mig tid til at prøve at forstå, og giv mig ikke det der blik…. husk min skat, hvor tålmodigt jeg lærte dig at gøre så mange ting såsom at spise pænt, tage tøj på, kamme dit hår og tage sig af livets udfordrninger hver dag… Dagen, hvor du kan se, at jeg er ved at blive gammel, beder jeg dig om at være tålmodig, men mest af alt at du prøver at forstå, hvad jeg går igennem.
“Jeg elsker dig…”
Hvis jeg med jævne mellemrum taber tråden, når vi taler om noget, så giv mig tid til at komme tilbage til det rigtige emne, og hvis jeg ikke er i stand til det, så bliv ikke nervøs, utålmodig eller arrogant. Du skal bare vide i dit hjerte, at det vigtigste for mig er at være sammen med dig.
Og når mine gamle trætte ben ikke tillader mig at bevæge mig så hurtigt som før, så giv mig din hånd på samme måde, som jeg tilbød dig min hånd, da du lærte at gå.
Når disse dage kommer, skal du ikke blive ked af det, du skal bare være sammen med mig og forstå mig med kærlighed, når jeg nærmer mig livets slutning. Jeg værdsætter og takker dig for al den tid og glæde, vi har delt sammen. Med et stort smil og med al den kærlighed, jeg har følt for dig, vil jeg bare sige, at jeg elsker dig min smukke datter.”
Vi skylder vores forældre alt, og når de bliver lidt ældre, bliver rollerne muligvis ændret, da de kan have brug for masser af hjælp og assistance. De har båret os gennem livet, og derfor fortjener de den kærlighed og respekt, som de ubetinget har givet os i hele vores liv.
Del denne historie på Facebook for at hylde alle de fantastiske forældre derude!