Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Amalies mor: Derfor tog Mikkel pigerne

Amalies mor, Lotte Lytton Kejser, har udtalt sig om hele situationen.

Der gik et chok igennem Instagram i går, da Amalie Szigethy grædende bad om hjælp til at finde hendes døtre Hannah og Josephine.

Ifølge Amalie så er begge piger og Mikkel blevet fundet i en bil i Tyskland af politiet, og han skulle angiveligt have fået besked på at vende tilbage med pigerne til Danmark.

OPDATERET: Dette har Mikkel dog efterfølgende benægtet.

Nu har Amalies mor, Lotte Lytton Kejser, udtalt sig til Se og Hør, da hun er yderst bekymret for sine børnebørn. Ifølge hende, så har pigerne nemlig aldrig være alene med deres far før.

Hun fortæller endvidere, at hun tror, det hele skyldes, at Mikkel ikke kan få Amalie:

– Hannah er en lille pige på to år, som stadig bruger ble og pludselig bliver fjernet fra sin mor uden forklaring. Hun kan jo ikke forstå, hvad der sker. Det er hjernedødt. Alt sammen, fordi han ikke kan få Amalie, udtaler hun sig til mediet.

Artiklen fortsætter under billedet…

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Mikkel benægter

Kort tid efter Amalie fortalte sine følgere om situation, udtalte Mikkel Skelskov sig til Realityportalen:

– For det første er det ikke hendes børn, men vores børn. Vi har fælles forældremyndighed og pigerne bor hos mig. Jeg har meddelt Amalie, at jeg tog på en juletur med pigerne, så hun kunne pakke hendes ting ned stille og roligt, som er hos mig, fortalte han til mediet.

Stadig bange

Amalie har lagt flere lange stories ud her til morgen, hvor hun fortalte, at hun næsten ikke havde sovet, at hun var bange, samt at hun stadig ikke havde hørt fra børnene endnu.

Vi er glade for, at pigerne er blevet fundet.