I 2015 ramte en en alvorlig badeulykke Jesper Vollmer, og det har gjort livet svært for hans hustru Annette Heick.
I kølvandet på den badeulykke TV-kokken Jesper Vollmer var ude for i 2015, har ægteskabet med Annette Heick været udfordret.
Jesper Vollmer brækkede nakken, da han var i havet på en ferie i Thailand og blev delvist lammet.
Han lykkedes dog med at genoptræne sig til at kunne gå igen, men i dag trækker han stadig på det ene ben og har problemer med sin højre hånd.
Tanker er svære
Ulykken ramte Jesper Vollmer og Annette Heick hårdt som ægtepar, og årene siden har været svære for sangerinden.
– Det kan være tanker som ‘gid han var død’, og det er klart, at man ikke er stolt over at tænke sådan. Man føler sig som det ondeste menneske, siger hun i et interview med UlykkesPatientForeningen.
Annette Heick vil gerne give videre til andre pårørende, at den slags tanker kan være helt normale.
Annette Heick var vred
Hun har selv oplevet, at det har været ret ensomt at være pårørende, fordi andre ikke rigtig kan sætte sig ind i, hvordan hun har det.
Selv er Annette Heick ofte bekymret for sin mands helbred, og samtidig har hun været meget vred over, at ulykken skulle ramme lige netop deres familie.
Sangerinden er også ærlig omkring, at meget blev frarøvet hendes mand, da han blev invalid, for han mistede blandt andet sit prestigefyldte job igennem mange år.
Derfor har han været ramt på selvværdet, og det har været en udfordring, de er blevet nødt til at løse i fællesskab.
LÆS OGSÅ: Annette Heick fortæller om score-problemer: Så svær var kærligheden
Hvor er det godt, at Annette og Jesper kom styrket ud på den anden side!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!