Baby-lykke: 10 store personligheder som blev forældre i 2022

Mange kendte forældre blev det til i løbet af 2022, og her er et udpluk over de babyer, der blev sat i verden.

Der var TV-værter, sangerinder og ‘Nybyggere’ iblandt de nye babyer, der blev til i kendis-land i dette år.

Det er i hvert fald sikkert og vist, der er mange kendte iblandt de nybagte mødre, der satte børn i verden i år.

Foto: Shutterstock/Foto: Shutterstock/Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Mette Bluhme Rieck

TV-værten Mette Bluhme Rieck blev mor til lille Bille på 49 cm. og 3150 gram, der kom til verden 15. januar. Det var et par uger før den fastlagte termin, og det gjorde altså, at hans stolte forældre nu har to børn.

Medina

Sangerinden Medina blev sidste år mor til Tyler Rose, og i år kom så lillebror Eliott Rose til verden. Nu er hun og gemalen Malo Chapsal altså forældre til to raske drenge.

Anne David

Sangerinden Anne David blev i sommer forældre for tredje gang, da sønnen Elmer kom til verden. Han er netop blevet døbt og at dømme ud fra billederne, er han en stor lykke for sine forældre.

Abdel Aziz Mahmoud

Der er tale om en lille regnbuefamilie, hvor TV-værten Abdel Aziz Mahmoud har valgt at få et barn med sin kæreste Andreas Gylling Æbelø og deres fælles veninde Anne. Lille Ava blev født i august.

Súnnva og Martin fra ‘Nybyggerne’

‘Nybyggerne’-ægteparret Súnnva og Martin blev i november forældre til en lille dreng efter en særdeles lang fødsel. Nu glæder de nybagte forældre sig til at døbe ham i det nye år.

Caroline Wozniacki

Den tidligere tennis-stjerne blev mor til to, da hun i oktober fødte sin andet barn, sønnen James. Dermed har hun netop kunnet holde sin første jul som en familie på fire.

Dennis Knudsen

Frisøren Dennis Knudsen blev far for tredje gang, da han i september var med, da to tvillingepiger blev forløst ved kejsersnit i USA. Desværre døde lille Naomi blot seks uger gammel.

Christian Degn

TV-værten Christian Degn blev far for første gang, da hans kæreste Trine Johst Vammen fødte sønnen Vagn hjemme i stuen. Nu har han friet til hende juleaften, og dermed er lykken fuldendt.

Lotte Friis

Den tidligere svømme-stjerne Lotte Friis blev mor for første gang, da hun i sommer fødte datteren Andrea. Desværre var der tale om en vanskelig nedkomst, da datteren var ramt af såkaldt immunisering, hvor Lotte Friis’ krop har dannet antistoffer mod fosteret, der gjorde babyen syg.

Ditte Haue

Det blev til en rigtig lille jule-baby for den 36-årige TV-vært Ditte Haue, der har født sit og kæresten Rasmus Moltkes første barn. Det blev en dreng, der allerede har en halvsøster i Rasmus’ datter Lili Rose.

LÆS OGSÅ: Ditte Haue er blevet mor: Deler skønt billede

Stort tillykke til alle som en!

Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!