Den tidligere “Den store bagedyst”-vinder Tobias Hamann tog i starten af ugen ned for at hente en ukrainsk veninde og hendes to børn, så de kunne komme i sikkerhed. Nu er de i Danmark.
Tobias Hamann er kendt for sine evner i det kulinariske køkken, men lige nu er det noget helt andet, som optager den tidligere “Den store bagedyst”-vinder.
Tidligere på ugen kørte han til den ukrainske grænse for at hente en veninde og hendes to børn, så de kunne komme i sikkerhed for krigen.
Undervejs på turen har Tobias Hamann opdateret sine opdateret sine følgere på rejsen. Han har lagt et billede op fra Polen, hvor de var henne og spille spise frokost med fodboldspilleren Jens Martin Gammelby.
Men nu er der nyt fra deres tur.
Sikkert hjemme i Danmark
I en såkaldt story på Instagram fortæller han, at de nu er kommet til Danmark.
– Vi er sikkert hjemme i Danmark. Alle er trætte. Og lettede (så lettede man nu kan være i den her situation). Tak for jeres kærlighed. Nu beder vi for pigernes far og bror i Kyiv, skriver han.
Hvor den ukrainske familie skal bo er endnu ikke besluttet, men udover at både Tobias og hans forældre har tilbudt, at de kan bo hos dem, så er der flere kommentarer på Tobias’ opslag, hvor folk tilbyder gæsteværelser. Det gælder blandt andet journalisten Signe Wenneberg, som har plads på Lolland.
Hvor er det godt, at Tobias fik hentet sin veninde og hendes børn i sikkerhed. Nu hjælpes vi ad med at ønske dem alt det bedste fremover.