Hun ved stadig, hvordan man gør.
Man glemmer aldrig sin store kærlighed.
Det var tilbage i april, at danmarks største tennis-darling Caroline Wozniacki lagde ketcheren på hylden efter en flot karriere, der varede over 15 år.
Den bød på hele 30 titler på øverste niveau, en 1. plads på kvindernes rangliste og selvfølgelig kronen på værket: en Grand Slam-sejr ved Australian Open i 2018.
Karrieren stoppede dog efterfølgende alt for tidligt grundet en tiltagende gigtdiagnose. Men det siges jo, at intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget andet.
Og pensionen for Caro har virkelig bragt noget godt med sig. Nemlig hendes to børn Olivia og James.
Artiklen fortsætter under billedet…
Har fået ny træner
Men gammel kærlighed ruster ikke, viser Caroline nu. Hun er vendt tilbage til tennisbanen, hvor hun har fået det bedste fra to verdener. Hun har taget lille Olivia med til træning, der agerer boldkanon, og det er nu ret sødt at se på.
– Tilbage på banen med min nye træner, hun holder mig i gang, skriver Caroline på Instagram til videoen.
Udover en Caroline, der tydeligvis stadig ved, hvordan man skal slå med en ketcher, så får man også, hvad der lyder som et opbakkende råb fra datter-Olivia.
Videoen modtager også en masse kommentarer fra tidligere kollegaer fra tennistouren.
– Så… ses vi i Melbourne?, skriver den amerikanske tennis-stjerne John Isner med hentydning til Australian Open, som snart begynder.
– Jeg havde ikke forventet at få tårer i øjnene, da jeg åbnede Instagram, men ok, skriver tennisspilleren Nicole Gibbs.
Skal være tv-vært
Det er heller ikke mange dage siden, at Caroline selv annoncerede, at hun skal være medvært ved DR Sportens store show ‘Sport 2022’, der bliver sendt i det nye år.
Du kan se Carolines søde tennis-video herunder, eller hvis du trykker HER.
Skøn video. Tror du, at hun stadig er god nok til at gøre comeback?