Foto: KN / Shutterstock.com og Kaj Holbech © Den Kongelige Fotografisamling Kongernes Samling

Dejligt nyt: Dronning Margrethe frigiver private billeder

Dronning Margrethe har givet tilladelse til, at en række private billeder nu bliver offentligt tilgængelige.

Danmarks 81-årige dronning Margrethe har valgt at give offentligheden adgang til en større samling private billeder. Billeder som er en del af Kongehusets private samling, men som den menige dansker nu får adgang til.

Det er første gang, at offentligheden har fået adgang til så stor del af Kongehuset private billedesamling.

H.M. Dronningens Håndbibliotek har lanceret en online database med over 10.000 billeder – og det tal vil kun stige, når flere billeder bliver scannet.

H.M. Dronningens Håndbibliotek har over 50.000 billeder liggende, men før skulle man bede om adgang til dem. Men nu har dronning Magrethe altså sørget for, at danskerne får adgang til 10.000 af dem.

– Det er unikt. Man kan finde billeder af alt mellem himmel og jord. Der er både de værdifulde, de sjældne eller bare de spændende og sjove. Og der er mange af billederne, som enten ikke findes andre steder, eller som kun findes ganske få steder i verden, forklarer Hendes Majestæt Dronningens håndbibliotekar, Mikael Bøgh Rasmussen, til DR.

Foto: Kaj Holbech © Den Kongelige Fotografisamling Kongernes Samling. På billedet ses dronning Margrethe sammen med sin farmor og farfar.

Billederne går helt tilbage til 1844. På grund af copyright er de fleste af billederne dog senest fra 1920’erne.

Fordi det drejer sig om private billeder, er det ikke alt som er offentliggjort, men flere af billederne giver et nyt indblik i kongefamilien, da flere af billederne er taget af de royale selv.

Eksempelvis er flere af billederne taget af en ung dronning Alexandrine, der var gift med Christian 10. 

Du kan se billederne fra H.M. Dronningens Håndbibliotek lige HER.

Skal du ind og se billederne? Kom gerne med din mening i artiklen kommentarspor på Facebbok.