Dronning Margrethe var i weekenden en tur i Tivoli, hvor hendes regeringsjubilæum blev fejret. Her skulle majestæten også prøve forlystelserne, og det har kongehuset offentliggjort et herligt billede af.
Da dronning Margrethe den 14. januar i år kunne fejre, at hun har været landets regent i 50 år, var flere af de store fejringer aflyst. Det skyldtes den aktuelle corona-situation.
Men nu hvor smitten ikke længere er lige så høj, så er flere af de udskudte festligheder begyndt at blive markeret.
Derfor var dronning Margrethe lørdag i tivoli – faktisk var hun der af to omgange. I løbet af dagstimerne i Tivoli var hun blandt andet i Pantomime-teateret. Her kunne hun et lille sammendrag af nogle af de forestillinger, som hun gennem tiden har arbejdet med i Tivoli.
Hun fik sig også en tur i ‘Linie 8’, den fine sporvogn, som man kan se køre rundt i Tivoli.
Men en tur i Tivoli er ikke komplet uden en tur i forlystelserne. Så dronning Margrethe var selvfølgelig også ude og prøve et par af forlystelserne. Hun var blandt andet ude og prøve ‘Den Flyvende Kuffert’ samt ‘Den Gamle Rutschebane’. Sidstnævnte har Kongehuset delt et billede fra Margrethes oplevelse, og det har skabt stor glæde. Mange danskere har været inde og like og kommentere på det populære billede.
Her kan man se Margrethe hvine af fryd, mens hun kører ned ad en af bakkerne.
Efter turen sluttede turen på en noget mere rolig måde for Margrethe. Her fik hun fremvist en særlig jubilæumskage, som tog udgangspunkt i de forestillinger, som dronning Margrethe har arbejdet med i Tivoli.
På Instagram har Kongehuset også delt flere billeder fra turen. Her kan man på sidste billede se dronning Margrethe i ‘Den Flyvende Kuffert’ og ‘Linie 8’.
Hvad synes du om billedet af dronning Margrethe i rutschebanen?