Den tidligere svømmer Jeanette Ottesen har meddelt, at hun skal skilles to måneder efter fødslen af sit andet barn.
Familelykken er brast for 34-årige Jeanette Ottesen, der kan meddele, at hun skal skilles to måneder efter fødslen af sit andet barn.
Den tidligere svømmer har været gift med den britiske kollega Marco Loughran siden 2017, og sammen har parret to børn.
– Nogle gange forløber livet ikke, som man havde drømt om. Marco og jeg skal skilles, da vi ikke længere deler de samme værdier, skriver Jeanette Ottesen i et opslag på Instagram.
Lykken brast
Jeanette Ottesen fødte sønnen Harley tilbage i slutningen af september, og i forvejen er de forældre til datteren, der blev født i 2018.
Men selv om ægteskabet med Marco Loughran så ud til at være det helt rigtige for den tidligere sportsstjerne, så var det altså ikke sådan, det forholdt sig.
De to mødtes da også igennem svømme-miljøet, hvor Marco Loughran var Jeanette Ottesens træner.
Klienter prioriteres
– Det er selvsagt et voldsomt sted at være særligt som nybagt mor, og lige nu er mit fokus på mine børns og min trivsel, skriver hun videre i opslaget.
Efter svømmekarrieren er Jeanette Ottesen blevet livsstilscoach, og hun understreger i sit opslag, at hun har som prioritet at være der for sine klienter selv i denne svære tid.
Den tidligere svømmer har tidligere været gift med ungdomskæresten Bobby Gray, men de to blev skilt i 2014.
LÆS OGSÅ: Nu afslører Jeanette Ottesen babynavnet
Vi håber på det bedste for Jeanette Ottesen og familien!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!