Foto: Stutterstock og Olafur Steinar Gestsson / Ritzau Scanpix

Joachims nye besked om Nikolai – pressede ham for hårdt

Prins Joachim åbner i et nyt interview op omkring prins Nikolais beslutning om at stoppe i hæren.

 

Prins Joachim var ivrig efter at sende prins Nikolai på militæruddannelse, da han var færdig med gymnasiet. Det fremgår af et nyt interview.

Prins Joachims kone, prinsesse Marie, havde inden starten på skolen spurgt ham, om det var en god idé for Nikolai at starte der, men det havde Joachim været sikker på. Den 50-årige prins har selv været med til at viderebringe Kongehusets militærhistorie. Han er blandt andet oberst af reserven i hæren, og fra september skal han studere på Frankrigs højst rangerende militære lederuddannelse på École Militaire i Paris.

Modig beslutning
I august sidste år startede prins Nikolai på Hærens Sergentskole, men bare to måneder senere stoppede han. Den unge prins opdagede, at det ikke var ham, og selvom prins Joachim med egne ord gik sønnen på klingen omkring hans beslutning, så stod den unge prins fast.

– Og jeg kunne godt se, at nej, det var ikke den rette hylde for ham. Jeg synes, det var en meget voksen og moden beslutning at træffe. At turde gøre op med sig selv og med danskernes og ikke mindst familiens – herunder måske især sin fars – forventninger, var meget modigt. Og det var en mere skelsættende beslutning, end det ville have været for de fleste andre mennesker, fordi den blev taget med offentlighedens bevågenhed. Det er noget, jeg respekterer, siger prins Joachim til ALT for damerne.

Har lært at tilsidesætte egne forventninger
Men selvom Joachim selv er militærmand, så har han forståelse for sønnens beslutning – som har givet ham en vigtig indsigt.

– Når det nu er sådan, og når jeg har overpacet, så skal der ikke ske ham en uret, siger prins Joachim til Billed-Bladet og fortsætter:

– Hele historien lærte mig at tilsidesætte egne normer og forventninger. Grib i egen barm, klap hesten, og lad være med at være så forstokket, siger den 50-årige prins.

Efter den korte tid i militæret, har prins Nikolai rejst verden rundt som model for nogle af de store modehuse, men han er også startet som trainee hos M. Goldschmidt Holding A/S. Efter planen skal den 19-årige prins starte på Copenhagen Business School efter sommerferien.

Hvor er det godt, at far og søn kan tale om tingene, blive klogere og respektere hinandens beslutning. Del hvis du synes, at kongefamilien er gode repræsentanter for Danmark!