Kæresten Trine Marie Hansen afslører nu, hvordan det ellers så succesrige år påvirkede deres datter Frida.
Det har været et uforglemmeligt år for dansk cykelsport.
Ikke nok med at det mest prestigefyldte cykelløb ‘Tour de France’ begyndte i Københavns gader for første gang nogensinde, men vi endte sågar også med en dansk vinder, da Jonas Vingegaard fra Glyngøre kunne lade sig hylde som sejrherre.
Og det var en forrygende rejse at være med på som tv-seer. Historien kunne nemlig ikke være skrevet bedre, hvor vi undervejs også fik kendskab til både Jonas’ kæreste Trine Marie Hansen og parrets fælles datter Frida, der troligt fulgte med.
Faktisk var Frida med oppe på podiet, hvor hun krammede den ikoniske løvebamse, da farmand skrev sig ind i historiebøgerne.
Men det siges også, at der altid er en bagside af medaljen, og det bekræfter Trine også at have været tilfældet ved den historiske sejr.
Artiklen fortsætter under billedet…
Lå og græd på sengen
Hun afslører nemlig overfor Femina, hvordan det intense program påvirkede datteren Frida.
Frida reagerede ved at lægge sig på sengen, hvor hun lukkede øjnene og græd, når parret rejste rundt til de mange forskellige hoteller.
Udover at være voldsomt for Frida, så var det også voldsomt for Trine, der var splittet mellem at fortælle det og give Jonas ro til at fokusere på løbet.
– Jeg tænkte, jeg var nødt til at vente med det, for det skulle han ikke bekymre sig om. Det var lidt hårdt. Også fordi jeg jo gerne selv ville være der for Jonas, men Frida havde brug for ro, fortæller hun til mediet.
Familien kommer først
Endnu sværere var det også på grund af det mantra, som de ellers altid har levet efter. Familien kommer først.
Det var den aftale parret lavede, da de begyndte deres forhold, og det var også årsagen til, at Jonas ikke var en del af ‘Tour de France’ i 2020. Det var nemlig omkring Trines termin, og fødslen ønskede Jonas under ingen omstændigheder at gå glip af, fortæller parret til mediet.
I interviewet fortæller Trine også, at de har planlagt 2023 meget bedre for lille Frida. De ønsker nemlig ikke, at det skal gentage sig.
Vi håber på det bedste for jer i det nye år. Send gerne en varm tanke til familien i kommentarsporet.