Stemningen var efter alt at dømme rigtig god, da Jack og Bente var på romantisk weekend i ’Landmand søger kærlighed’.
Men de romantiske følelser varede desværre ikke ved, da hverdagen ramte for de to motorcykelentusiaster.
Det skriver BILLED-BLADET.
– Jeg tror, at jeg lod mig rive med af stemningen og programmet. Jeg har aldrig prøvet at være i sådan noget før, så det var uvant. Bente er en dejlig kvinde, men der gik hurtigt hverdag i den, siger Jack til BILLED-BLADET.
Han og Bente havde da også svært ved at finde tid til hinanden, fordi Bente havde fri i weekenderne, hvor Jack havde ekstra travlt med sine heste på gården.
Der er dog stadig god stemning mellem Jack og Bente, som ikke har noget dårligt at sige om hinanden.
De to vil da også gerne ud at køre på motorcykel sammen, når vejret igen egner sig til det.
Vi ønsker Jack og Bente held og lykke med at finde kærligheden! Del gerne denne artikel med dine Facebookvenner, hvis de også elsker at se “Landmand søger kærlighed”.