For en måned siden kunne parret fra ‘Gift ved første blik’ afsløre, at de venter en baby. Men først nu viser Kathrine maven frem.
For en måned siden fortalte Kathrine og Michael, som har mødt hinanden i en 2018-udgaven af det populære DR-program ‘Gift ved første blik’, at de skal være forældre.
De afslørede den dejlige nyhed ved at dele et sødt billede på Instagram, hvor man ser de glade, kommende forældre med et scanningsbillede i hænderne.
I opslaget afslører parret dog ikke, hvornår hun har termin, eller om de kender til barnets køn endnu.
Tyk mave eller baby-bule?
Det er dog først nu, at den kommende førstegangsmor deler et billede af baby-bulen.
Det gør hun i et nyt opslag på Instagram, hvor hun også forklarer, hvorfor hun ikke har vist maven frem før nu.
– Jeg har længe tænkt på, at jeg gerne ville lægge et billede op, hvor man kan se min mave, men jeg har nogle dage haft svært ved at se, om det bare var min dejlige, tykke mave, eller min skønne babybule, skriver hun og fortsætter:
– Og så var der hele spørgsmålet om overskuddet til at gå i bad og tage ordentligt tøj på?
Programmet ‘Gift ved første blik’ er lige nu aktuel med sæson 7 på DR. Her følger man håbefulde singler, der er gået med til at give sit ja til et menneske, de aldrig har mødt før.
Sådan et dejligt billede!
Du stråler, Kathrine!
Vi ønsker endnu en gang parret tillykke med den kommende familieforøgelse i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!