Foto: KN / Shutterstock.com

Kongehuset bekræfter: Elsket tradition med dronning Margrethe vender tilbage

Det er i dag bekræftet, at en elsket tradition med dronning Margrethe i spidsen vender tilbage.

December er en måned fuld af traditioner. Hvad enten det gælder julepynt, adventshygge eller julemaden, så er der mange traditioner forbundet med den søde julemåned.

Et sted der især er kendt for traditioner er Kongehuset. Og i dag har de bekræftet, at en af de nyere traditoner vender tilbage i år.

Dejligt gensyn

Når kalenderen i morgen skifter til december, kan danskerne igen få lov til at opleve en julekalender på Kongehusets sociale medier og hjemmeside. Julekalenderen byder på et gensyn med dronning Margrethes håndlavede nisser. De skal igen ud på et juleeventyr.

– Omdrejningspunktet for årets julefortælling vil være en oplevelsesrejse gennem den danske kongerække, hvor nisserne i følgeskab af en juleengel støder på spor, som danske konger og dronninger gennem mere end 1000 år har efterladt sig. Juleeventyret bringer dermed fortællinger om nogle af de mange majestæter, som har siddet på den danske trone forud for Dronningen, og således markerer julekalenderens tema samtidig, at Dronningen i januar 2022 har 50-års Regeringsjubilæum, skriver Kongehuset på Instagram.

På Kongehusets Facebook-profil kan man se en lille video med dronning Margrethe, hvor hun er i gang med at forberede julekalenderen.

Nedtællingen til juleaften begynder for alvor i morgen, hvor Kongehuset præsenterer en digital julekalender, der byder…

Posted by Det danske kongehus on Tuesday, November 30, 2021

Kongehuset oplyser, at den første låge åbnes 1. december kl. 07.30.

Skal du følge med i Kongehusets julekalender? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarspor på Facebook.