Mischa Schoemaker/SIPA/Ritzau Scanpix

Mary med stor tak til danskerne: Deler sød besked

Da kronprinsesse Mary lørdag fyldte 50 år, strømmede det ind med beskeder fra nær og fjern. Det har rørt hende dybt.

Marys runde dag er i den grad blevt fejret, selvom corona-situationen har været skyld i flere aflysninger. Lørdag holdt hun fest for familie og venner på Amalienborg, og søndag var hun sammen med familien på besøg hos TV 2, hvor der blev afholdt et stort live-program til hendes ære.

Derudover har hun deltaget i flere arrangementer, hvor hendes fødselsdag og liv har været i centrum. Eksempelvis er et nyt anlæg for australske dyr blevet opkaldt efter Mary i Zoologisk Have København ligesom et nyt børnehospital bliver opkaldt efter Kronprinsessen.

Udover de mere officielle fejringer, så er det strømmet ind med beskeder fra danskere i hele landet. Og at så mange har taget sig tid til at skrive på hendes store dag har virkelig rørt kronprinsesse Mary.

– At blive 50 år er noget ganske særligt. Men at jeg modtog så mange varme hilsner fra hele Danmark, Færøerne og Grønland …. og Australien – blev jeg dybt rørt over, skriver hun og fortsætter:

– Det er slet ikke så tosset at blive 50. Tusind, tusind tak for det – det glædede mig meget

Til teksten har Mary delt et billede fra en af stuerne på Amalienborg, hvor man kan se en dejlig buket blomster.

Hvad tænker du om, at kronprinsesse Mary takker danskerne på den måde? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.

 

Læs mere om...