Mange mindes den 26. marts i år, da Morten Lindberg, også kendt som hele Danmarks ‘Master Fatman’, afgik ved døden i en alder af 53 år.
Om ganske få dage, lørdag den 13. april, bliver han således begravet i Helligaandskirken i København ved en begravelse med en hjertevarmende detalje, som familien for nylig afslørede.
Men minderne stopper ikke der, for nu er nyheden kommet ud om, at der vil blive afholdt mindekoncerter til ære for Master Fatman. Og hans popularitet er ikke til at tage fejl af, for der vil i alt blive afholdt 4 mindekoncerter for den savnede musiker og levemand.
Koncerterne har længe stået i kalenderen under navnet Jazz For Dummies, hvor Master Fatman selv skulle have ageret vært og lede en musikalsk rejse gennem jazzhistorien. Men i stedet omdannes koncerterne nu til mindekoncerter for Master Fatman og hans store kærlighed til musik, jazz, fællesskab – og livet i det hele taget, skriver Gaffa.
Aarhus Jazz Orchestra skal levere musikken, der vil blive fortalt anekdoter om Master Fatman og hans liv – og det er allerede nu blevet besluttet at udbetale Master Fatmans honorar, han skulle have haft, til hans familie.
Mindekoncerterne finder sted på følgende dage:
Musikkens Hus, Aalborg: 7/5
Godset, Kolding: 8/5
Atlas, Aarhus: 9/5
Stars, Vordingborg: 10/5
Kilde: Gaffa.dk
Det oplyses desuden, at man kan købe billetter på spillestedernes egne hjemmesider.
Master Fatman var virkelig en skøn og helt unik person, som vil være savnet hver eneste dag. Vi kan kun takke ham – og ikke mindst hylde ham for alt det, han stod for. Og derfor er det helt fantastisk, at vi nu får chancen ved ikke bare en, men fire mindekoncerter. Del gerne nyheden og send et hjerte i kommentarsporet for at ære hans minde.