I går kom den skønne nyhed, at TV-værten Mette Bluhme Rieck er blevet forlovet. Nu er det så kommet frem, hvorfor der gik så lang tid, inden nyheden kom ud.
Det kom i går frem, at Mette Bluhme Reick, der blandt andet er kendt for ‘Guld i Købstederne’, ‘Aftenshowet’ og ‘Danmarks næste klassiker’, er blevet forlovet.
Mette Bluhme Reick og kæresten Kasper Nielsen har været hemmeligt forlovet i flere år. Men nu er “nyheden” ude.
Det var ikke meningen, at parret ville holde forlovelsen hemmelig så længe.
Kasper Nielsen faldt allerede på knæ nytårsaften, da 2019 gik over til 2020.
– I starten havde vi følelsen af, at vi ville holde det for os selv. Men vi tænkte at lave annonceringen i marts (2020, red.), men så lukkede landet ned. Og det var ikke den bedste timing, fortæller Mette Bluhme Reick til Ekstra Bladet.
Fordi landet var lukket ned og der var andre væsentlige ting, som fyldte i verden, så blev den glædelige nyhed ikke lige delt med offentligheden før nu.
Parret har dog ikke travlt med at blive gift lige med det samme, da de i januar blev forældre til deres andet barn, Bille. De har i forvejen sønnen Viggo. Derudover har Kasper Nielsen to børn fra et tidligere forhold.
Forstår du, at Mette Bluhme Reick og Kasper Nielsen ikke har sagt noget før nu? Kom gerne med dine tanker i artiklens kommentarfelt på Facebook.