Til april fylder dronning Margrethe 80 år. Det bliver blandt andet markeret med fem frimærker.
Når dronning Margrethe den 16. april fylder år, er det en helt særlig dag. Hun runder 80 år, og den store dag skal naturligvis markeres.
Hoffet har endnu ikke offentliggjort, hvad der skal ske på selve dagen, men de første markeringer er så småt begyndt at komme andre steder fra.
I forbindelse med dronning Margrethes 80 års fødselsdag har PostNord lanceret fem frimærker, som skal markere dagen.
Det store billede er taget af dronning Margrethe til lejligheden, mens de fire andre er udvalgt i samarbejde med dronning Margrethe og viser fire centrale begivenheder fra hendes liv, skriver PostNord i en pressemeddelelse.
– Vi har set H.M. Dronningen på frimærke, siden hun som etårig prinsesse sad på armen af sin mor. Nu nærmer regenten sig 80 år, og naturligvis skal den store fødselsdag også fejres med nye frimærker, siger Martin Pinger, der er chef for frimærker i PostNord Danmark, i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Og det er nogle helt særlige af slagsen, hvor dronningen har stået for udvælgelsen af motiverne.
Det store billede er et portræt af dronning Margrethe taget i sommeren 2019. De fire mindre frimærker markerer alle vigtige begivenheder i dronning Margrethes liv.
Det drejer sig om ændringen af tronfølgeloven, dronning Margrethe og prins Henriks bryllup, kronprins Frederiks dåb og dronningens første udgående statsbesøg.
Det særlige ark med alle fem frimærker koster 70 kroner og kan købes fra 2. januar.
Sikke en god måde at markere den store dag på. Dronning Margrethe har gjort så meget for Danmark gennem sin tid som regent. Del hvis du synes, at dronning Margrethe er en god repræsentant for Danmark.