Et nyt børnehospital skal opføres, og det bliver opkaldt efter kronprinsesse Mary.
– Jeg er rørt og stolt over, at hospitalet kommer til at bære mit navn, lyder det fra Mary.
Kronprinsesse Mary har siden hun blev en del af den royale familie taget sin opgave alvorligt, og påtaget sig mange protektioner, hvorigennem hun kan hjælpe andre mennesker. Det kan man blandt andet se gennem hendes arbejde med Mary Fonden, der arbejder for et samfund, hvor alle oplever at høre til.
Et vigtigt område for Kronprinsessen er børns trivsel, og i forbindelse med sin kommende 50-års fødselsdag bliver et nyt børnehospital på Rigshospitalet opkaldt efter hende.
“Mary Elizabeths Hospital – Riget for børn, unge og gravide” håber i 2025.
I en video i forbindelse med offentliggørelsen kommer kronprinsesse Mary ind på, hvor vigtig tryghed er, når ens barn er sygt.
– Alle forældre ved, hvor svært det kan være, når ens barn er sygt. Særligt hvis barnet er så dårligt, at det skal behandles på et hospital. Når børn og unge er syge, bliver hverdagen og følelsen af tryghed vigtigere end nogensinde før. Rigshospitalets kommende hospital for børn, unge, gravide og deres familier, som slår dørene op om fire år, bliver derfor et sted, der går nye veje for at skabe plads til patienternes og familiernes liv og behov – et sted, der skal være trygt og hjemligt. Jeg er rørt og stolt over, at hospitalet kommer til at bære mit navn, siger kronprinsesse Mary.
Hvis corona-situationen tillader det, så skal kronprinsesse Mary efter planen ligge grundstenen til hospitalet i foråret 2022, oplyser hun i videoen.
Kronprinsesse Mary fylder 50 år den 5. februar 2022.