Kongehuset fortæller nu, at dronningen har en flot fejring i vente i anledning af sit 50-års regeringsjubilæum.
Onsdag morgen har Kongehuset udsendt en pressemeddelelse om dronning Margrethes store fejring af sit 50-år jubilæum.
Dronningen måtte aflyse sin store officielle 80-års fejring i offentligheden i 2020 på grund af pandemien, men kan nu i stedet glædet sig til en kæmpe fest, når hun den 14. januar næste år skal fejre sit 50-års regeringsjubilæum.
Kongehuset har netop udsendt følgende pressemeddelelse:
– Med valgsproget ‘Guds hjælp, Folkets kærlighed, Danmarks styrke’ har Hendes Majestæt Dronningen til januar 2022 gennem et halvt århundrede været statsoverhoved for Danmark, Færøerne og Grønland. Den 14. januar 2022 er det 50 år siden, at Frederik 9. gik bort, og Dronningen efterfulgte sin far på tronen.
– Gennem sin 50-årige regeringsperiode har Dronningen repræsenteret Danmark udadtil og været et samlingspunkt indadtil. Dronningens 50-års Regeringsjubilæum vil blive markeret og højtideligholdt med en række begivenheder i midten af januar, hvor den kongelige familie, repræsentanter for det officielle Danmark og en række udenlandske gæster vil deltage.
– Derudover vil jubilæet i løbet af 2022 blive markeret med begivenheder flere steder i landet. Dronningen vil herudover i forbindelse med regeringsjubilæet i en række interviews, tv-dokumentarer og bogudgivelser fortælle om sit liv og virke. Det fulde program for jubilæumsåret offentliggøres senere.
Dejligt med en stor fest for vores skønne dronning!
Det fortjener hun!
Vær med til at sende vores dronning en hilsen i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!