Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Rørende hyldest til Lars Larsen – får vej opkaldt efter sig

Grundlæggeren af JYSK sov ind 19. august i år, og efter nyheden kom frem, strømmede det ind med varme hilsner familien, hvor blandt andet kronprins Frederik gav forretningsmanden en smuk sidste hilsen.

Efter bisættelsen var Lars Larsens familie ude og takke danskerne for den store støtte i den svære tid.

Men nu er der en ny hyldest på vej mod den afdøde forretningsmand. Han har nemlig fået en gade opkaldt efter sig!

Dynekongen Lars Larsen har fået en vej opkaldt efter sig. Men det er overraskende ikke i Danmark. Det er derimod i Bulgarien. Det oplyser JYSK i en pressemeddelelse. Vejen kommer til at hedde “Lars Larsens Vej”, og er beliggende lige udenfor Sofia i Bulgarien.

Vejen blev indviet i dag torsdag sammen med JYSKs nye distributionscenter i Bozhurishte, som meget passende er beliggende på Lars Larsens Vej udenfor Sofia. Flere prominente gæster var til stede, blandt andre Bulgariens premierminister, Boyko Borisov, økonominister Emil Kranikolov og den danske ambassadør i Bulgarien, Søren Jacobsen.

– Distributionscentret er bygget med den nyeste teknologi og er det klart mest moderne i hele regionen. Når det er fuldt integreret i JYSKs forretning, giver det mange fordele til JYSKs kunder, for vores butikker og for miljøet, sagde Logistics Manager Jan Oliver, der er den daglige leder af distributionscentret.

Distributionscentret er 95.000 m2 og det ottende distributionscenter i Europa. Det forsyner i begyndelsen næsten 80 JYSK-butikker i Bulgarien, Grækenland og Serbien ifølge pressemeddelelsen.

Lars Larsen sov stille ind den 19. august 2019. Dynekongen blev 71 år.

 

Læs mere om...