Vores kronprins er kendt som en vovehals, der ikke står tilbage for en udfordring, hvilket både har gjort ham til frømand, ført ham til Grønland med Siriuspatruljen og fået ham til at gennemføre en ironman. Men i går fik han en oplevelse, som ikke er for folk med højdeskræk.
Dronning Margrethe og kronprins Frederik har de sidste dage været på et tredages statsbesøg i Argentina. Her har de været af sted sammen med en større dansk erhvervsdelegation, hvor mor og søn har deltaget i mange arrangementer.
Blandt andet startede dronning Margrethe turen ud med et besøg på den historiske kirkegård Cementerio de la Recoleta, kronprinsen har overværet åbningen af en erhvervskonference og begge har mødtes med Argentinas præsidentpar til en gallamiddag.
For Dronningen blev det også til et gensyn med byen Tandil, som hun besøgte som tronfølger i 1966.
Et af punkterne i kronprins Frederiks tætpakkede kalender var et besøg i en nyetableret vindmøllepark i byen Bahia Blanca. Men hvor mange bare ville have se parken fra landjorden, fik kronprins Frederik en oplevelse for livet. Han kom nemlig helt tæt på en af de høje vindmøller.
Selvom højden kunne afskrække mange, så tog kronprins Frederik imod tilbuddet om at komme med op på toppen, og derfor befandt han sig i går i 117 meters højde på en dansk produceret vindmølle – forsvarligt sikret med sikkerhedsliner.
På de sociale medier får Frederik masser af ros for at være sej og ikke stå tilbage for en udfordring.
Hvor er vores kronprins bare sej. Del hvis du også synes, at han er en god repræsentant for vores kongehus!