Springrytteren Tina Lund udvider endnu engang familien, og denne gang bliver det med en lille ny hundehvalp.
Der er ingen tvivl om, at den 41-årige Tina Lund har gjort det både til sit liv og sin karriere at være tæt på dyr.
Det beviser hun endnu engang nu, hvor familien, der tæller ægtemanden Allan Nielsen og to børn, bliver udvidet med endnu en hundehvalp.
Der er tale om en rottweiler-hvalp, som Tina Lund stolt viser frem på Instagram.
Hvalpen vises frem
– Velkommen til vores familie ? Vi kan slet ikke vente til, at vi må få dig med hjem på gården ?, skriver hun i opslaget.
Rytteren viser da også to umådeligt nuttede billeder frem af den lille ny hvalp, der altså er klar til snart at flytte ind hos familien.
I forvejen er Tina Lund og hendes mand ejere af to Jack Russel-hunde ved navn Bossi og Bayla.
Ny hund var drømmen
Hundene kom til, da Allan Nielsen og Tina Lund flyttede tilbage til Danmark fra Dubai og overtog gården fra Tina Lunds forældre.
Her lagde springrytteren ikke skjul på, at familien drømte om at få en firbenet ven mere med tiden, og det var især børnenes ønske at få særligt en vagthund.
Faktisk har Tina Lund også selv ejet hunde af rottweiler-racen før i tiden, der ligesom har hørt til på gården.
Vi ønsker Tina Lund og familien stort tillykke med den nye hund!
Del dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook!