Når Donald Trump den 3. juni besøger Storbritannien på et officielt statsbesøg, bliver det i høj grad et besøg mellem den amerikanske præsident og det britiske monarki.
Det er Trumps første statsbesøg i Storbritannien som præsident, men han har tidligere udtalt sig i, hvad mange betegner som uanstændige vendinger, om en af Storbritanniens mest prominente royale personligheder gennem tiden, prinsesse Diana af Wales.
Fra den 3. til den 5. juni besøger Donald Trump sammen med sin familie Storbritannien. Her skal han blandt andet mødes ansigt til ansigt med prins William og prins Harry, hvis mor, prinsesse Diana, gik bort i en alt for tidlig alder. Hun var blot 36 år, da hun på tragisk vis forlod denne verden, efter hun døde i en bilulykke i Paris den 31. august 1997.
Men fortiden indhenter dig som bekendt altid, og det gælder ikke mindst for kendte personligheder – såsom Donald Trump, der lige nu er i vælten, efter journalister har husket hans slibrige interview om Diana fra 1997.
Donald Trump bliver på det tidspunkt – kort før Dianas død – spurgt, om han kunne have “scoret” og “nedlagt” Diana, hvortil hans svar er meget klart.
“Det tror jeg godt, jeg kunne. Hun var faktisk meget smuk. Jeg syntes, hun var smuk som en supermodel. Hun havde tidspunkter, hvor hun ikke så godt ud og tidspunkter hvor hun så bedre ud end nogen anden i verden. Men hun havde højden, hun havde vidunderlig hud, hun havde stor skønhed,” sagde Donald Trump ifølge Express.
Antyder Diana ikke havde været død – hvis hun havde set Trump i stedet
Donald Trump stopper dog ikke med at udtale sig om Diana der. Trump nævner senere, hvordan Diana nok ikke var endt i den fatale bilulykke, hvis hun havde datet ham og ikke Dodi Fayed – på grund af Trumps store kendskab til tunellen, hvor ulykken fandt sted.
“Jeg kender den tunnel i Paris. Der er, nok, en 30-mil hastighedsgrænse. Hvis du ser på tunnellen – og jeg kender den tunnel virkelig godt, jeg har været gennem den tunnel mange gange – så må du ikke køre mere end måske 30, 40 mil (i timen, red.),” sagde Donald Trump ifølge Express.
Det viser sig dog, at Donald Trump gjorde sit bedste for at prøve at score Diana.
“Bombarderede Diana med kæmpestore blomsterbuketter”
Selina Scott, en ven af den royale familie, husker, hvordan Trump gav Diana myrekryb.
Den nuværende amerikanske præsident, som er gift med Melania Trump, var tilsyneladende så interesseret i Diana, at Diana var begyndt at blive urolig.
“Han bombarderede Diana med kæmpestore blomsterbuketter. Hun blev mere og mere bekymret. Det var begyndt at føles som om, at Trump stalkede hende,” siger Selina Scott ifølge Express.
Nu skal Donald Trump stå overfor Dianas to sønner, prins William og prins Harry.
Møder begge prinser på samme dag
Trump har flere arrangementer i kalenderen for sit besøg, inden han den 6. juni vender snuden mod Frankrig for at deltage i mindehøjtideligheden for D-dag.
I Storbritannien skal Donald Trump skal møde prins Harry til en privat frokost – hvor Harrys hustru Meghan ikke kan deltage på grund af barsel. Få timer senere forventes USA’s præsident at skulle deltage i et arrangement, hvor prins William og hustruen Kate også er gæster.
De to prinser skal altså møde manden, som mener, han kunne havde scoret og nedlagt deres mor. Om det kommer til at betyde noget for det officielle møde, kan tiden selvfølgelig kun vise – men mon ikke William og Harry holder på formerne.
Fortidens udtalelser er jo efterhånden af ældre dato, men det er ikke svært at forestille sig, hvad de to prinser egentlig tænker om Donald Trump, efter hans mening om deres nu afdøde mor kom frem igen.
Del gerne for at ære Dianas minde – folkets prinsesse må aldrig blive glemt!
Læs også: Sådan brød Diana hoffets uskrevne regler for sine sønner inden hun gik bort