Lige nu tilbagekaldes basmati-ris over hele landet efter fund af svampetoxin, som kan være skadeligt at indtage.
Lidl-butikker over hele landet tilbagekalder nu basmati-ris, som kan være sundhedsskadelige at indtage.
Det sker efter fund af svampetoxin i produktet. Det oplyser Fødevarestyrelsen.
Artiklen fortsætter under billedet…

Det drejer sig om produktet Golden Sun Basmati Ris XXL 4,5 kilo med en bedst før-dato mellem 16. december og 21. december 2022.
Ifølge Fødevarestyrelsen er der fundet et for højt indhold af svampetoxinet ochratoxin A i produktet.
Det kan derfor være sundhedsskadeligt at indtage produktet.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at produktet leveres tilbage i butikken, hvor det er købt eller smides ud.
De vedhæfter også et billede af produktet, hvis nogen er i tvivl om, hvordan det pågældende produkt ser ud.
Del den vigtige information med dit netværk i kommentarfeltet under artiklen på Facebook.