De fleste elsker vel at få nye pakker med produkter, som de har bestilt?
Det kan være, du endelig har købt noget, som du har ønsket dig igennem længere tid – eller måske har du endda fået gaven af en person, som elsker dig!
Gaver og pakker er fantastiske, men har du nogensinde lagt mærke til de små poser, som ligger i pakken, når du køber alt fra nye tasker til tøj og elektronik? Der er som regel placeret et par af de små “silicagel” poser med små kugler i.
På poserne står der “MÅ IKKE INDTAGES” eller “SMID UD” på forskellige sprog – men advarsel nummer to bør du glemme alt om, omgående.
Du bliver sikkert overrasket over, hvad disse små poser egentlig kan bruges til, hvis du gemmer dem i stedet!
De små poser indeholder kiselgel, som har en absorberende effekt.
Men fuldstændig ligesom med kaffefiltre og teposer kan kuglerne faktisk gøre ret stor nytte – endda efter at du har brugt dem.
Her er 11 ting, du kan bruge de små silicagel-poser til:
1. Redde telefonen
Silicagel-poserne er virkelig gode til at absorbere fugt. Hvis du tager simkortet og batteriet ud og lægger dem sammen med gelkuglerne, kan en fugtskadet telefon reddes.
2. Rense luften
Silicagel-poserne er gode til at fjerne dårlig lugt. Jeg skal i hvert fald have et par poser i træningstasken fremover!
3. Beskytte dine minder
Tænk hvis dit bryllupsbillede eller det første kærestebrev fra din store kærlighed blev ramt af fugt. Tanken er ikke til at holde ud. Derfor er det smart at opbevare sine billeder og breve sammen med et par silicagel-poser.
4. Til sølvtøjet
Et par poser i bestikskuffen kan være med til at gøre, at sølvtøjet ikke bliver sort.
5. Holde værktøjet i god stand
Værktøj fungerer ikke ret godt, hvis du ikke tager hånd om det. Et par silicagel-poser er gode at have i værktøjsskuffen – så ruster værktøjet ikke så hurtigt.
6. Beskytte barberskraberen
Endnu et tip mod rust: Prøv at opbevare din barberskraber i en krukke med silicagel-poser. De kommer til at holde længere, og risikoen for rust bliver mindre.
7. Bedre udsyn i bilen
En dugget forrude i bilen er ikke kun sindssygt irriterende – det er også farligt. Men ruden vil blive langt mindre dugget, hvis du lægger et par silicagel-poser på instrumentbrættet.
Det kan godt være, det ikke ser så godt ud, men det er i hvert fald bedre end ikke at kunne se noget overhovedet!
8. Tørre tøj
Det er irriterende at have vådt badetøj i tasken. Men hvis du lægger en silicagel-pose i tasken, mindskes risikoen for, at badetøjet begynder at lugte ulækkert i tasken.
Gelkuglerne er nemlig gode mod både lugt og fugt!
9. Kamera-tricket
Linsen på kameraet kan dugge, når hvis du går fra et koldt sted til et varmt. En silicagel-pose i kameratasken kan gøre, at linsen hele tiden at klar til at skyde det næste motiv!
10. I frøposer
Frø skal opbevares tørt og køligt. Hvis du lægger frøene i en lugget pose og har en silicagel-pose i nærheden, klarer frøene sig helt fint vinteren over.
11. Tørre blomster
Et smart tip, hvis du vil pynte huset med tørrede blomster: Tør blomsterne med et par silicagel-kugler. Det giver dig et langt bedre og smukkere resultat.
Selvom der står på poserne, at de skal smides ud, er de ifølge Giftlinjen helt ufarlige. Men de smager sikkert ikke vildt godt, så gem dem i stedet til disse smarte tricks til hverdagen. 😉
Del disse tips med alle, du kender på Facebook, så endnu flere kan finde ud af, hvor mange ting disse små poser faktisk kan bruges til!