Fødevarestyrelsen tilbagekalder makrelsalat, som er solgt i butikker over hele landet. Hvis du spiser makrelsalaten, risikerer du at få akutte symptomer på forgiftning.
Reitan Distribution A/S kalder makrelsalat tilbage, som er blevet solgt i butikker landet over.
Makrelsalaten bliver tilbagekaldt, fordi der er risiko for gæring/luftdannelse og indhold af histamin i produktet.
Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Denne risiko betyder, at makrelsalaten ikke længere er egnet til menneskeføde. Hvis der er histamin i en fødevare, kan man få akutte symptomer på forgiftning. Normalt fører et lavt indhold af histamin dog ikke til en sundhedsmæssig risiko for mennesker.
Det drejer sig om:
- REMA1000 makrelsalat i bæger
- Nettoindhold: 300 g
- Produktionsdatoer: 17/12/2019, 18/12/2019 og 21/12/2019
- Mindst holdbar til: 11/02/2019, 12/02/2019 og 15/02/2019
- EAN nr.: 5705830500151
Makrelsalaten er solgt i REMA 1000-butikker landet over.
Hvis du har købt en makrelsalat, som er mindst holdbar til 11/02/2019, 12/02/2019 eller 15/02/2019, råder Fødevarestyrelsen til, at du enten smider den ud eller leverer den tilbage i butikken.
Nu hjælper vi hinanden med at dele denne advarsel, så ingen kommer til at spise makrellen!