Omtanke smitter, men desværre er det ikke alle, som har indset dette endnu.
For når du har alt, hvad du behøver, hvorfor så ikke byde nogle andre indenfor i stedet for at sætte høje mure op?
Historien om Michael Faling og sønnen Corey er en historie om både solidaritet, varme og kærlighed – men ingenting af dette skulle kunne være muligt uden Mel Kathyrun Wood.
Lad os tage det fra begyndelsen.
Michael Faling bor i Spokane, en mellemstor by i det nordvestlige USA. Han er også enlig far til en 12-årig søn, Corey.
I hele sit liv har Michael forsøgt at give sin søn de bedste forudsætninger for en tryg opvækst, men skæbnen ville det anderledes.
En dag forlod Michael jobbet og snart kunne han ikke længere betale huslejen. Han blev smidt ud af lejligheden og den onde spiral blev bare dybere og dybere.
Michael og sønnen Corey stod hjælpeløse og var desperate. Eftersom de hverken havde nogen slægtninge eller bekendte, som kunne stille op, ledte de efter et værelse på byens herberg.
Men alle byens hjælpeorganisationer meddelte, at de ikke havde plads.
Far Michael havde ikke andet valg end at bo med sin søn i skoven i nogle måneder. De havde knapt noget mad og Michael var helt fortvivlet – hvordan skulle have sende sin søn i skole uden noget at spise?
På må og få fandt de en varm seng at sove i, men Michael og Corey var tvunget til altid at sove i separate værelser på herbergene.
Michael forsøgte at holde modet oppe, men sønnen kunne ikke forstå, hvorfor ingen hjalp dem.
“Min søn plejede at spørge mig; Hvorfor er der ingen, som kan lide os?”, fortæller faderen til nyhedskanalen KXLY.
Michael vidste, at der fandtes en organisation i byen, som hjalp hjemløse med at finde lejligheder, men ventelisten var lang.
Til og med faderen, som kæmpede utrætteligt i flere måneder, ville til sidst give op.
Mel Woods kom ind i billedet på det præcis rigtige tidspunkt.
Hun hørte tale om, at Michael og sønnen Corey boede i skoven i Spokane og opsøgte parret.
Mel, som driver en lille virksomhed i byen, følte, at hun ville gøre en forskel.
For seks år siden gik hendes mand Kevin bort efter en hjertesygdom. Siden da har hun levet alene med sine tre børn og familiens hund, Moses.
Da Mel hørte tale om Michael og Coreys frygtelige skæbne, viste hun hvor stort et hjerte, hun har.
Der var jo faktisk plads til yderligere to personer i hendes hus, så hun opsøgte Michael og tilbød ham og Corey et sted at bo, indtil faderen havde fundet et job.
Mange syntes, at Mel var helt gal, sådan at lade en hjemløs fremmed komme ind i hendes hus. Men siden Mels mand døde, var hun ikke bange for noget længere.
At hjælpe andre i nød var også en måde for Mel at komme over sorgen.
“Jeg tror på at løfte dem op, som har det svært,” fortæller Mel og fortsætter:
“Og når du har alt, hvad du ønsker dig, hvorfor så lukke sig selv inde og efterlade andre udenfor?”
Takket være Mels generøse tilbud, kunne Corey igen gå i skole regelmæssigt, uden at være sulten.
“Min søn har fået sin tro på menneskeheden tilbage,” siger Michael.
Med et fast holdepunkt i tilværelsen fik Michael fornyet energi og selvtilliden tilbage.
Allerede efter nogle uger strømmede jobtilbudene ind og Michael fornyede sit kørekort i jagten på et arbejde. Herligt at høre!
Ofte er det dem, som har mistet meget, der har mest at give!
Mels uselviske gestus forandrede virkelig livet for Michael og Corey, og hendes generøsitet er noget, som jeg synes, alle kan inspireres af.
Del gerne denne fine historie, hvis du også synes, at flere bør stille op for dem, som har det svært!
