Både skuespiller Peter Mygind og fans af TV2’s hitserie “Sommerdahl’ har god grund til at glæde sig.
For ifølge den 57-årige skuespiller er der en ny sæson af serien ‘Sommerdahl’ på vej, hvor han endnu engang kan få lov til at spille chefefterforsker.
Det bekræfter Peter Mygind selv overfor SE og HØR .
– Det er fantastisk. Det er ikke sket så mange gang i mit liv, at jeg har prøvet at lave en tredje sæson af en tv-serie, hvilket jo er et tegn på, at serien går godt, og at seerne kan lide den, siger han til SE og HØR.
TV serien er netop kørt på TV 2 Charlie for sidste gang i denne sæson.
Anden sæson fik premiere d. 28. februar 2021, og nu kan fans af serien glæde sig til tredje sæson, som ifølge Peter Mygind bliver spændende, da anden sæson sluttede dramatisk.
– Jeg glæder mig til at skulle optage igen. Vi er blevet en hel familie, der passer på hinanden. Jeg er dybt taknemlig over, at vi skal i gang, og jeg glæder mig helt vildt til tredje sæson, siger Peter Mygind.
Udover Peter Mygind, som spiller detektiven Dan Sommerdahl står blandt andre Laura Drasbæk og André Babikian også på skuespillerlisten.
‘Sommdahl’-fans må dog væbne sig med lidt tålmodighed endnu. Tredje sæson af serien vil blive optaget fra maj og henover sommeren. Serien vil blive sendt på TV 2 Charlie og TV 2 Play i 2022.