Toblerone får ny form – tusinder i oprør på nettet

Toblerone har været på chokolademarkedet i mange år og er en af verdens mest elskede chokolader.

Måske er det derfor, at tusindvis af mennesker nu raser mod chokolade-producentens beslutning om at ændre udseendet på den folkekære chokolade.

Virksomheden mener, at de af økonomiske årsager er tvunget til at mindske vægten på chokoladen, hvilket har gjort, at de har udvidet afstanden mellem stykkerne – så man får mindre chokolade for pengene.

Læs også: 11 uventede fordele ved at spise chokolade

Mondelez International, virksomheden bag den klassiske Toblerone-chokolade, har øget afstanden mellem chokoladestykkerne. Dette indebærer, at forpakningen ser ud, som den altid har gjort, men når du åbner den, ser chokoladen anderledes ud.

Afstanden mellem de de traingelformede stykker er øget, så du får altså mindre chokolade for pengene. Det har medført, at flere Toblerone-elskere føler sig snydt. De synes i øvrigt, at det ser dumt ud, at afstanden mellem trianglerne er øget, skriver BBC.

Producenten vil endnu ikke svare på hvilke lande, Toblerone-formen skal ændres i, men det har allerede ramt Storbritannien – dog afivser producenten, at Brexit er skylden.

På chokolade-virksomhedens Facebook-side har hundredevis af mennesker stillet spørgsmålstegn ved beslutningen. En skriver blandt andet:

– Det er logisk, at I mindsker vægten af chokoladen, men hvorfor den store afstand mellem stykkerne? Det ser idiotisk ud og det var bedre, hvis man gjorde hele chokoladen mindre og beholdt originaldesignet.

Læs også: Uventet forskningsresultat – chokolade er den perfekte morgenmad

Fotokilde: BBC

Producenten har nu skrevet et åbent brev om motivet bag beslutningen. På Facebook forklarer de, at de var tvunget til at vælge mellem at ændre udseendet eller forhøje prisen. For at beholde den samme smag uden at fjerne de ingredienser, som var blevet dyrere at købe, måtte de komprimere udseendet. Det hele resulterede derfor i en formindskning af chokoladen fra størrelserne: 400 til 360 gram, og en anden fra 170 gram til 150 gram.

Del gerne nyheden, hvis du er overrasket over Toblerones nye form.

 

Læs mere om...