Ingefærvand: Sådan booster du kroppen med et shot ingefær

Ingefær har siden tidernes morgen været et af de mest populære krydderier i verden. Det er en af de mest alsidige og sunde fødevarer, som naturen har at byde på, og ingefær har også en bred vifte af sunde effekter på kroppen.

På det seneste er det blandt andet blevet en hyldet helsetrend at drikke ingefær i form af shots eller te. Ingefærvand giver nemlig kroppen et ordentligt energiboost – og kan blandt andet øge kroppens forbrænding.

I denne artikel vil jeg give tips til en opskrift på en nyttig drik med ingefærvand, som giver en perfekt start på dagen. Gennemgå nedenstående for at lære lidt mere om ingefær og hvordan, du nemt kan brygge dit eget ingefærvand, og føl dig fri til at dele videre med alle dine venner. Hvem ved, måske vil de takke dig bagefter!

Ingefära, boost, shot, förkylning
Foto: Pixabay

Ingefær-boost

Ingefær er i hundredvis af år blevet brugt til medicinske formål, og det er nemt at forstå hvorfor. Denne rod kan, for at nævne nogle få sundhedsmæssige virkninger:

Styrker immunforsvaret

Ingefær indeholder masser af antioxidanter og virker desuden anti-inflammatorisk. Det er derfor en vældig god mulighed for at styrke immunforsvaret og holde dig sund. Men husk, at det er for sent at begynde med ingefær, efter eksempelvis en forkølelse er brudt ud – du skal spise eller drikke ingefær kontinuerligt for at forebygge sygdom!

Ro i maven

Ingefær gør godt for fordøjelsen, fordi det stimulerer tarmene og får produktionen af fordøjelsesenzymer til at stige. Derudover kan roden give ro i maven, reducere dannelsen af luft i maven og modvirke forstoppelse.

Lindrer muskel- og ledsmerter

Ifølge forskning fra University of Georgia kan et dagligt indtag af ingefær lindre muskel- og ledsmerter med 25 procent. Det giver det bedste resultat, hvis du spiser eller drikker ingefær på tom mave om morgenen.

Lindrer menstruationssmerter

Ingefær er ikke bare en effektiv smertelindring ved muskel- og ledsmerter, det kan også lindre menstruationssmerter. Ifølge et studie skulle 150 kvinder spise ingefærpulver under menstruationen – og resultatet viste, at ingefær havde samme effekt som lægemidlet ibuprofen.

Ingefära, shot, nyttigt, hälsoeffekter
Foto: Pixabay

Ingefær forbrænder

Du har måske også hørt, at ingefær kan øge fedtforbrændingen. Og ja, det er rigtigt, at du kan tabe nogle kilo og forbrænde fedt omkring talje, ryg og lår ved hjælp af ingefær.

Hvad du skal huske på er dog, at energiindtaget stadig skal være mindre end energiforbruget, hvis du skal gå ned i vægt. Effekten af ingefær er ikke nok til at bidrage til et vægttab alene – men det er videnskabeligt bevist, at det kan bidrage.

– Vi forbrænder altid en blanding af kulhydrater og fedt. Forbrændingen er svær at påvirke, det bedste tip er at opbygge muskler, men mad som eksempelvis ingefær og chili kan, ved at de øger kroppens varmeproduktion, øge den marginalt, siger diætisten Karin Magnusson til Topphälsa.

Ingefær om morgenen

Et tip er at forsøge at få lidt ingefær i dig om morgenen. Studier ved Columbia University har vist, at personer, som spiste en morgenmad indeholdende ingefær, forbrændte 43 kalorier ekstra.

Og det er ikke det eneste studie, der vidner om øget forbrænding gennem ingefær.

– Det høje indhold af antioxidanter favoriserer fedtforbrændingen. Ingefær er stærkt, men man behøver kun at spise et par gram per dag. Der findes studier, der sammenligner kød lagret med ingefær med kød uden – og den lille forskel kan forårsage høj forbrænding. Så selv lidt ingefær har altså denne effekt, siger Charlotte Erlanson-Albertsson, professor i medicinsk og fysiologisk kemi ved Lunds universitet, til Expressen.

Ingefära, viktnedgång, förbränning
Foto: Pixabay

Sådan gør du: Shot med ingefærvand

Hvordan brygger du dit eget ingefærvand? Det behøver faktisk ikke være kompliceret overhovedet.

Du skal bruge:

En ingefærrod skåret i tynde skiver

1,5 liter vand

Citronsaft

Sådan gør du:

Bring vandet i kog, og læg skiverne af ingefær derned. Lad det simre i 15 minutter, og tag derefter gryden af varmen. Si blandingen, lad den køle af og hæld til sidst citronsaft i.

Drik ingefærvandet to gange om dagen for at give kroppen et rigtigt boost. Tag et shot ingefærvand inden morgenmaden, på tom mave, og en gang til om aftenen inden maden.

Takket være ingefærens positive effekter, vil denne nyttige drik gøre godt for krop og hoved.

Ingefärsvatten, ingefära vatten, ingefära och citron, ingefära citron shot
Foto: Shutterstock

Vær ikke nærig, del gerne denne artikel videre med alle dine venner på Facebook. Forhåbentlig kan flere lære, hvor nyttigt det er med ingefær!