Har du nogensinde været i lufthavnen og manglet strøm på din telefon? Ofte findes der ladestationer, hvor man let og ubesværet kan sætte sin USB-lader i og lade sin telefon op.
Men en ekspert på området beretter nu om, hvorfor man skal være ekstremt forsigtig – og faktisk helst stoppe med at bruge de offentlige USB-ladestationer.
Det kan nemlig koste dig dyrt, hvis uheldet er ude, skriver Forbes.
Det viser sig, at USB-ladestationer er potentielt farlige, når det kommer til kriminalitet, fordi de kan modificeres til at installere malware på din telefon eller stjæle data og oplysninger.
Eksperten Caleb Barlow, som arbejder med IT-sikkerhed hos IBM Security, fortæller, hvor tosset han mener, det er at benytte en offentlig USB-ladestation.
“At sætte noget i en offentlig USB port er ligesom at finde en tandbørste i vejkanten og beslutte sig for at stikke den i munden. Du har ingen ide om, hvor den ting har været,” siger han til Forbes.
Caleb Barlow understreger desuden, at man virkelig bør bekymre sig om de offentlige USB-stationer. Det mener han på trods af, at der ikke er mange rapporter om kendte hackingangreb via dem endnu.
Problemet er nemlig, at USB-ladestationer kan videresende data. Det kan, med den rette opsætning af hackeren, benyttes til at hacke din telefon, computer eller andet elektroniske apparat, du forbinder direkte via USB-kabel med ladestationen.
Efterlader “glemte” kabler til de sagesløse
Research fra IBM Security viser, at et voksende antal af hackere begynder at gå efter rejsende, skriver Forbes, og det kan både være gennem ladestationerne – men også ved at lave et modificeret ladekabel, som de lader ligge til rejsende, der ukritisk vælger at benytte det, når batteri-nøden er størst.
“Lad os sige, at jeg er en af de slemme. Jeg går ind i en lufthavn. Jeg kan ikke så let skille ladestationen ad, men det er let bare at efterlade en ledning. Så hvis du ser et Apple opladerkabel, så vil du sikkert bare bruge den og sætte i USB-ladestationen. Men inde i dette kabel er der en ekstra chip, som giver virus. Kablet oplader din telefon, men nu ejer jeg din computer,” siger Caleb Barlow til Forbes.
Går det helt galt, og hackerne får ram på dig, kan det altså ende med, at de får adgang til dine personlige oplysninger og/eller begår økonomisk kriminalitet rettet mod dig.
Hvad skal man så gøre?
Hvis man vil være på den sikre side, kan det anbefales, at man benytter sin egen oplader, som man sætter i et strømstik i stedet for USB-ladestationen.
Ellers kan man også benytte power bank, man selv har medbragt.
Det her er der mange, som aldrig har tænkt over før!
Selvom det langt fra er sikkert, man bliver hacket ved at bruge en USB-ladestation, kan man med fordel genoverveje det, næste gang man vil bruge sådan en.
Hjælp gerne dine venner på Facebook ved at dele denne artikel, så de også selv kan få lov at træffe valget.