Sommervarmen holder stadig godt fast i Danmark, og ser man på vejrudsigterne, er der ikke tegn på, at det stopper foreløbigt.
Varmen er jo fantastisk skøn, men man har også nogle gange brug for at køle sig selv lidt ned. Mit bedste trick er at spise is, helst hver dag! Hidtil har jeg tænkt, at det måske ikke er den sundeste måde at køle sig selv ned på – indtil nu. At spise is hver dag kan faktisk gøre gode ting for helbredet.
Her er 5 grunde til at spise is hver dag.
1. Giver dig næring
Okay, is indgår jo ikke i kostpyramiden, men vælger du is med få ingredienser foruden mælk og fløde, kan du få en mass5.e gode næringsstoffer. Kalcium er for eksempel godt for knoglerne, kalium er blodtrykssænkende, og B-vitaminer gavner cellernes vækst.
2. Kan hjælpe dig med at gå ned i vægt
Et studie, der er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition, viste, at kvinder, der spiste en portion mælkeprodukter med et naturligt fedtindhold hver dag, såsom is, tog mindre på end de kvinder, der ikke spiste det. Vi skal jo selvfølgelig lige slå fast, at man ikke skal skovle en hel liter is i sig hver dag – der er snarere tale om en deciliter.
3. Is til morgenmaden øger koncentrationen
Forskere i Japan mener, at is om morgenen slet ikke er så dumt. Et studie publiceret ved Kyorin University viser, at de mennesker, der spiste is om morgenen, havde lettere ved at tage informationer ind og gjorde det i øvrigt hurtigere end de, der sprang over. En teori er, at kulden gør hjernen mere vågen. De testede også at drikke et glas iskoldt vand om morgenen, men det gav slet ikke samme effekt.
4. Kan sætte fart på sexlivet
Fordi is er rigt på kalcium og fosfor, som opbygger energiniveauerne og booster din livslyst, kan is sætte gang i sexlivet. En undersøgelse fra Chicagos Smell and Taste Treatment and Research Foundation viser, at mænd bliver opstemte af vaniljeduft, så det kan være klogt at byde på en skefuld vaniljeis, hvis du vil have sex med en mand.
5. Kan øge fertiliteten
Is kan faktisk øge chancen for at blive gravid. Mere end 18 000 kvinder i alderen 24-42 år indgik i en undersøgelse ved Harvard. De kvinder, der spiste is med et højt fedtindhold en eller to gange om ugen løb en 38 procent mindre risiko for at blive ramt af infertilitet ved æggeløsning sammenlignet med kvinder, som spiste is sjældnere.
Selvfølgelig skal man spise is i små mængder, men det her får i hvert fald mig til at have lidt mindre dårlig samvittighed, hvis jeg snupper en is nu og da. Del gerne med dine venner, som også elsker is!